]]>

Ansøg om individuelle kompetencemidler den 1. december

Den 1. december 2019 åbner Den Statslige Kompetencefond for igen for ansøgninger til AC-puljen.

Den 1. december 2019 åbner Den Statslige Kompetencefond for igen for ansøgninger til AC-puljen. Der er afsat 11,5 million kroner til dine medlemmers kompetenceudvikling. Perioden løber til udgangen af februar 2020. Vi håber, at du vil opfordre dine medlemmer til at søge.

Status den 6. december: Fonden har allerede lukket igen. Den får tilført nye midler til marts.

Støtte til personlig kompetenceudvikling   

Som statsansat kan du få støtte til personlig kompetenceudvikling ved at søge om midler til uddannelses- og kursusgebyrer, materialer, transport og ophold. Den nærmeste leder skal dog have godkendt ansøgningen, for at den kommer i betragtning hos fonden.

I første ansøgningsrunde blev der givet fondsmidler til en række forskellige aktiviteter inden for kompetenceudvikling. Det gælder fx kortere kursusforløb, master- og diplomuddannelser/-moduler samt konferencer.

Du ansøger digitalt på fondens hjemmeside, hvor du også finder retningslinjer for ansøgningsprocessen.

Husk dine medlemmer på, at ansøgninger behandles løbende, så der er ingen grund til at vente.

Djøf står klar til at rådgive og sparre

Har du eller dine medlemmer brug for rådgivning eller sparring, så er I mere end velkommen til at kontakte Djøf på 33 95 97 00 eller mail dk¤djoef¤djoef.