Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre?
Hvis du er tillidsrepræsentant på en arbejdsplads
Som tillidsrepræsentant vil du få nogle samtaler med kolleger, der er meget pressede eller i krise - enten på grund af arbejdet eller private forhold. Din rolle er at få sat fokus på, hvordan arbejdspladsen kan hjælpe medlemmet videre.
Sådan spotter du de medlemmer, der har brug for hjælp
Nogle kolleger:
- Vil komme til dig og bede om en samtale
- Fortrænger at de er på vej ud over kanten
- Andre vil gemme sig og måske slet ikke tænke på, at tillidsrepræsentanten kan være en hjælp
Måske ser du heller ikke den kollega, der har brug for et lyttende øre – ganske enkelt fordi du er tillidsrepræsentant på så stor en arbejdsplads, at du ikke kender alle i klubben.
Her kan det være en god idé, at I:
- I klubben/ klubbestyrelsen taler om, hvordan I kan være synlige i de forskellige teams og afdelinger. Det kan for eksempel være ved at rollen som omsorgsperson bliver uddelegeret til andre aktive medlemmer af klubben
Ofte viser det sig, at de, der kender en stressramt person, lettere kommer i samtale med den stressramte.
Afstem forventningerne
Det er vigtigt, at du som tillidsrepræsentant har klare rammer for, hvad medlemmet kan forvente, du kan hjælpe med.
Gør derfor undervejs i samtalen klart, at du kan:
- Medvirke til at afklare hvordan arbejdspladsen kan hjælpe
- Informere om, hvilke muligheder der i øvrigt er for at få hjælp. Det er vigtigt at du får fortalt medlemmet, at du ikke er psykolog, og at du ikke agter at agere som psykolog
Kommer et medlem til dig på et tidspunkt, hvor du ikke har tid til en samtale, så meld åbent ud og aftal et tidspunkt, hvor I begge har tid til en længere samtale. Foreslå et nyt tidspunkt og fortæl, hvor lang tid du har til samtalen.
Selve samtalen
Hvad enten du taler med en kriseramt som tillidsrepræsentant eller som kollega, skal du lytte og lade personen fortælle om sine oplevelser. Du behøver ikke være enig i den udlægning, du hører, men du skal respektere, at sådan oplever kollegaen det.
Din tilstedeværelse, respekt og fortrolighed er især vigtig, hvis personen er i krise på grund af forholdet til nære kolleger eller nærmeste chef. Det kan være forbundet med en ensomhedsfølelse, fordi det er begrænset, hvem kollegaen så overhovedet har at tale med på arbejdspladsen.
Hvornår skal du henvise til professionel hjælp?
Den professionelle hjælp kan komme fra en læge, en psykolog eller en præst – eller du kan henvise til Djøf. Der er stor forskel på, hvem din kollega føler sig mest fortrolig ved. Fysiske symptomer bør dog altid blive undersøgt af en læge, da det kan hænge sammen med helt andre ting end stress.
Undersøg om arbejdspladsen har en psykologordning, for så kan I bruge den. Hvis det ikke er en mulighed, kan du henvise til Djøf. Så vurderer vi, om vi skal henvise til en af vores erhvervspsykologer.
Tag det psykiske arbejdsmiljø op på SU/MED-udvalg
Det er et krav, at der i SU/MED skal aftales stressretningslinjer. I dette arbejde kan du bruge din rolle til at få sat stress og det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen.
Sideløbende med arbejdet for at få en stresspolitik, kan du også arbejde for at få en psykolog tilknyttet arbejdspladsen, som I kan henvise til. Sørg også for, at I får fulgt op på lokale undersøgelser, hvor medarbejderne bliver spurgt til deres holdning om det psykiske arbejdsmiljø. Sådanne undersøgelser skal bruges – ikke bare gennemføres.
Du kan også foreslå, at I får uddannet stressvejledere på arbejdspladsen.
Tag det op på klubniveau
For at forebygge stress kan det være en god idé at tale om jeres psykiske arbejdsmiljø på et klubmøde.
Tal om:
- Hvordan I vil behandle hinanden som kolleger på arbejdspladsen
- Om spilleregler for, hvordan I kan bruge og hjælpe hinanden på tværs af afdelinger og team
Du kan også invitere en konsulent fra Djøf ud på et klubmøde for at holde oplæg om trivsel og det gode arbejdsliv.