Djøf

Psykisk arbejdsmiljø og stress

På denne side kan du læse mere om hvordan du som tillidsrepræsentant, kan sætte psykisk arbejdsmiljø og stress på dagsordenen.

Djøferne har sparerunder og fyringer tæt på livet i øjeblikket og oplever det øgede arbejdspres på egen krop. Stress, langtidssygemeldinger, depressioner og alt for mange sygedage er ofte konsekvensen – og derfor udfordringer som du som tillidsrepræsentant konkret må forholde sig til i dit daglige arbejde.

Psykisk arbejdsmiljø

Et godt psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for, at du og dine kolleger trives og er motiverede på din arbejdsplads. Det er først og fremmest ledelsens ansvar, men det skal ske i samarbejde med medarbejderne og repræsentanterne.

Psykisk arbejdsmiljø dækker over flere ting – det kan være trivsel, stress, mobning med flere. Som tillidsrepræsentant har du en særlig rolle for at fremme trivslen og forebygge stress.

Din rolle som tillidsrepræsentant

Du er typisk i tættere kontakt med dine kolleger end ledelsen, og mange vil vælge at gå til dig i stedet for deres chef. Derfor har du et særligt ansvar for at sætte det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen.

Er der en arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads, er det vigtigt, at I har et samarbejde om det psykiske arbejdsmiljø.

Særligt om stress

Former for stress

Stress kan være individuelt – hos en kollega, der har det fysisk eller psykisk dårligt, men det kan også være organisatorisk – f.eks. generel mistrivsel i et team eller afdeling. Uanset hvilken type stress, der er tale om, så påvirker det arbejdet, og det skal I løse i fællesskab på din arbejdsplads.

Viden om stress

Først og fremmest skal du vide, hvilke tilbud din arbejdsplads har til stressramte medarbejdere. Du kan også hente mere viden om:

Stresspolitik

Det er et krav, at der i SU/MED skal aftales retningslinjer for den samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsrelateret stress.

Djøf anbefaler, at I har en stresspolitik. Den skal både være forebyggende – men også indeholde en konkret handlingsplan for, hvordan I forholder jer, hvis en medarbejder går ned med stress. Ofte er det nogle andre ting, der skal til, end hvis en medarbejder er almindeligt syg.

Du kan finde eksempler på stresspolitikker på Videncenter for Arbejdsmiljø.

Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre?

Hvis du er tillidsrepræsentant på en arbejdsplads

Som tillidsrepræsentant vil du få nogle samtaler med kolleger, der er meget pressede eller i krise - enten på grund af arbejdet eller private forhold. Din rolle er at få sat fokus på, hvordan arbejdspladsen kan hjælpe medlemmet videre.

Sådan spotter du de medlemmer, der har brug for hjælp

Nogle kolleger:

  • Vil komme til dig og bede om en samtale
  • Fortrænger at de er på vej ud over kanten
  • Andre vil gemme sig og måske slet ikke tænke på, at tillidsrepræsentanten kan være en hjælp

Måske ser du heller ikke den kollega, der har brug for et lyttende øre – ganske enkelt fordi du er tillidsrepræsentant på så stor en arbejdsplads, at du ikke kender alle i klubben.

Her kan det være en god idé, at I:

  • I klubben/ klubbestyrelsen taler om, hvordan I kan være synlige i de forskellige teams og afdelinger. Det kan for eksempel være ved at rollen som omsorgsperson bliver uddelegeret til andre aktive medlemmer af klubben

Ofte viser det sig, at de, der kender en stressramt person, lettere kommer i samtale med den stressramte.

Afstem forventningerne

Det er vigtigt, at du som tillidsrepræsentant har klare rammer for, hvad medlemmet kan forvente, du kan hjælpe med.

Gør derfor undervejs i samtalen klart, at du kan:

  • Medvirke til at afklare hvordan arbejdspladsen kan hjælpe
  • Informere om, hvilke muligheder der i øvrigt er for at få hjælp. Det er vigtigt at du får fortalt medlemmet, at du ikke er psykolog, og at du ikke agter at agere som psykolog

Kommer et medlem til dig på et tidspunkt, hvor du ikke har tid til en samtale, så meld åbent ud og aftal et tidspunkt, hvor I begge har tid til en længere samtale. Foreslå et nyt tidspunkt og fortæl, hvor lang tid du har til samtalen.

Selve samtalen

Hvad enten du taler med en kriseramt som tillidsrepræsentant eller som kollega, skal du lytte og lade personen fortælle om sine oplevelser. Du behøver ikke være enig i den udlægning, du hører, men du skal respektere, at sådan oplever kollegaen det.

Din tilstedeværelse, respekt og fortrolighed er især vigtig, hvis personen er i krise på grund af forholdet til nære kolleger eller nærmeste chef. Det kan være forbundet med en ensomhedsfølelse, fordi det er begrænset, hvem kollegaen så overhovedet har at tale med på arbejdspladsen.

Hvornår skal du henvise til professionel hjælp?

Den professionelle hjælp kan komme fra en læge, en psykolog eller en præst – eller du kan henvise til Djøf. Der er stor forskel på, hvem din kollega føler sig mest fortrolig ved. Fysiske symptomer bør dog altid blive undersøgt af en læge, da det kan hænge sammen med helt andre ting end stress.

Undersøg om arbejdspladsen har en psykologordning, for så kan I bruge den. Hvis det ikke er en mulighed, kan du henvise til Djøf. Så vurderer vi, om vi skal henvise til en af vores erhvervspsykologer.

Tag det psykiske arbejdsmiljø op på SU/MED-udvalg

Det er et krav, at der i SU/MED skal aftales stressretningslinjer. I dette arbejde kan du bruge din rolle til at få sat stress og det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen.

Sideløbende med arbejdet for at få en stresspolitik, kan du også arbejde for at få en psykolog tilknyttet arbejdspladsen, som I kan henvise til. Sørg også for, at I får fulgt op på lokale undersøgelser, hvor medarbejderne bliver spurgt til deres holdning om det psykiske arbejdsmiljø. Sådanne undersøgelser skal bruges – ikke bare gennemføres.

Du kan også foreslå, at I får uddannet stressvejledere på arbejdspladsen.

Tag det op på klubniveau

For at forebygge stress kan det være en god idé at tale om jeres psykiske arbejdsmiljø på et klubmøde.

Tal om:

  • Hvordan I vil behandle hinanden som kolleger på arbejdspladsen
  • Om spilleregler for, hvordan I kan bruge og hjælpe hinanden på tværs af afdelinger og team

Du kan også invitere en konsulent fra Djøf ud på et klubmøde for at holde oplæg om trivsel og det gode arbejdsliv.

Pas på dig selv

Det er vigtigt, at du passer på dig selv og vurderer, hvor meget du kan klare. Tillad dig selv at reagere på det, der påvirker dig. Det er ikke, fordi du er uprofessionel – det er, fordi du er et menneske. Måske er du en af de mange tillidsrepræsentanter, der selv har brug for at læsse af og ”få luft”. Du kan for eksempel bruge en af de andre tillidsrepræsentanter eller en konsulent i Djøf.

Djøfs tilbud til dig som tillidsrepræsentant

På Djøfs tillidsrepræsentantsuddannelse tilbyder vi et modul i psykisk arbejdsmiljø, hvor du får værktøjer til, hvordan du får sat det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen og helt konkrete redskaber til at arbejde med trivsel og stress på jeres arbejdsplads. Se kursusbeskrivelsen under Kurser for TR.

Djøf har også et LinkedIn netværk for offentlige tillidsrepræsentanter, her kan du sparre, stille spørgsmål og dele erfaringer med de andre tillidsrepræsentanter.

Vurdér indhold

At rådgive de bedste forpligter. Derfor arbejder vi hele tiden på at blive bedre. Vurder gerne artiklen nedenfor.

Djøfbladet

Jeg frygter for min fremtid i Storbritannien

John Carstensen har boet ti år i Storbritannien, og de sidste seks arbejdet som embedsmand i DFID. Han frygter, at Brexit kan fratage ham retten til at arbejde og leve i landet og få voldsomme konsekvenser for ham og hans familie.

Illustration: Michael Werge
Djøf blog

Jeg drømte om elverhøj, men endte som lykkelig copywriter

Drømmer du også om at skifte retning eller fokus i din karriere? Her er min historie om at bygge fundament under en ny faglighed og folde mig ud som tekstforfatter.


Line Frost Pedersen
Line Frost Pedersen
Udviklingskonsulent