Djøf

Lønsammensætning

Læs her, hvordan lønnen er sammensat af en basisløn og tillæg.

Generelt

Lønnen til en offentlig ansat akademiker består af:

  • Faste løndele – basisløn og eventuelt rådighedstillæg
  • Individuelle tillæg – afhænger af den enkelte medarbejderes arbejdsindhold og kvalifikationer

For akademikere ansat i staten er der en række faste overenskomstbestemte tillæg indenfor de enkelte ministerområder.

Du kan se en oversigt over de enkelte løntrin og forskellige faste tillæg på den aktuelle lønoversigt.

Lønoversigt.

Basisløn

Indplacering og anciennitet

Indplacering på basisløn sker efter anciennitet. Det er kun AC-ancienniteten efter endt akademikeruddannelse, der tæller med. Hvis du er startet på en ansættelse midt i en måned, tæller hele måneden med i ancienniteten.

Basislønnen har i alt 8 trin. Trin 3 er taget ud af forløbet – til gengæld er trin 4 toårigt.

Kandidater starter som hovedregel på trin 4 og følger et forløb, der hedder trin 4, 5, 6 og 8. Det vil sige, at trin 7 bliver sprunget over.

For bachelorer er det normale forløb trin 1, 2, 4 og 5.

Enkelte uddannelser har et særligt defineret lønforløb.

Nyuddannede

Bliver du ansat i samme måned, som din uddannelse slutter, tæller din anciennitet først fra den efterfølgende måned.

Deltidsansatte

Er du deltidsansat med mere end 8 timer om ugen, optjener du fuld anciennitet (kommuner og regioner). Ved mindre end 8 timer om ugen optjener du forholdsmæssig anciennitet. Med virkning fra 1. august 2014 optjener du i en kommunal ansættelse fuld anciennitet uanset timetallet.

I staten: Er du ansat mindst 15 timer om ugen, optjener du fuld anciennitet, under 15 timer om ugen optjener du kun halv anciennitet.

Special- og chefkonsulenter

Special- og chefkonsulenter har særlige basislønninger med kun ét trin. I staten kan konsulenternes basisløn blive forhandlet indenfor et angivet interval. I kommunerne og regionerne er konsulentens basisløn et fast beløb.

Som tillidsrepræsentant skal du være særlig opmærksom på indplaceringen af special- og chefkonsulenter. Du skal i følge overenskomsten godkende oprettelsen af special- og chefkonsulentstillinger. Her kan du læse, hvad du skal være særlig opmærksom på, når det drejer sig om indplacering af Special- og chefkonsulenter i staten, Special- og chefkonsulenter i kommuner og Special- og chefkonsulenter i regioner.

Du kan også læse om nogle af de centrale Vilkår for special- og chefkonsulenter i staten og centrale Vilkår for special- og chefkonsulent i kommuner og regioner.

Derudover kan du læse en artikel fra Tillidsposten, nr. 4 i 2009 om stillingsindhold i konsulentstillinger og fra samme nummer læse om lønforhandling for konsulenter i staten.

Tillidsposten nr. 4, 2009

Rådighedstillæg

Som fuldmægtig skal du have et rådighedstillæg, hvis du er ansat i en stilling som administrativ generalist/fuldmægtigstilling. Både kandidater og bachelorer kan få rådighedstillæg – men ikke special- og chefkonsulenter.

Rådighedstillægget er anciennitetsbestemt ligesom basislønnen – men efter en anden skala. Du når sluttrinet efter 8 års ansættelse i staten og efter 7 år i kommuner og regioner. 

Rådighedstillægget er pensionsgivende. I staten er tillægget pensionsgivende med en lavere sats.

Kvalifikationstillæg

Kvalifikationstillæg bliver aftalt individuelt ud fra dine personlige kvalifikationer og kompetencer. Det kan for eksempel være særlig viden, gennemført uddannelse eller relevant erfaring fra tidligere beskæftigelse.

Kvalifikationstillægget er – bortset fra i helt særlige situationer – varigt og pensionsgivende.

Funktionstillæg

Du kan få et funktionstillæg, hvis du udfører en bestemt funktion. Det kan for eksempel være projektledelse, tovholder, stedfortræder eller lignende. Funktionstillægget er principielt midlertidigt og ophører, når du ikke længere har den pågældende funktion. Tillægget er pensionsgivende.

Et særligt eksempel på et funktionstillæg er tillægget for funktionen som tillidsrepræsentant. Tillægget er obligatorisk i kommunerne og regionerne – men ikke i staten.

Engangstillæg

Du kan få et engangstillæg/vederlag som en belønning for en enkeltstående god præstation. Det kan for eksempel være en særlig arbejdsindsats eller et vellykket projekt. Engangstillægget kan være pensionsgivende.

Resultatløn

Aftale om resultatløn

Resultatlønnen er en variant af et engangstillæg. I skal på forhånd have aftalt:

  • Hvilket beløb du kan opnå
  • Hvilke mål du skal opnå
  • Indenfor hvilken tidsperiode målene skal være opnået

Det er frivilligt, om du vil indgå en aftale om resultatløn. Resultatlønnen vil altid være et supplement til den faste løn. Resultatlønnen kan blive udbetalt som et engangsbeløb eller som et midlertidigt eller varigt tillæg. I kan aftale, at resultatlønnen skal være pensionsgivende.

Fordele

En fordel ved resultatlønnen er, at den baserer sig på en forhåndsaftaler om faste mål. På den måde kan du få en lønforbedring, når du har opnået det aftale mål. Det kan være med til at sikre gennemskuelighed og objektivitet i løndannelsen.

Du kan her finde en skabelon til en resultatlønsaftale, som Djøf anbefaler, at I bruger.

Resultatlønsaftale

Kollektive aftaler om resultatløn

Du skal være opmærksom på, at en fælles forståelse og accept af resultatløn kan forudsætte, at den skal gælde for en gruppe af medarbejdere. Det vil sige, at resultatlønnen bliver kollektiv.

Djøf kan ikke anbefale, at du kun laver kollektive aftaler om resultatløn. Der vil være behov for aftaler for en gruppe af medarbejdere og for rent individuelle aftaler.

Særligt for kommuner og regioner

I kommunerne og regionerne har I en alternativ mulighed til at aftale resultatløn. Her kan resultatlønnen i stedet være:

  • En supplerende pensionsindbetaling
  • Tilskud til videre- og efteruddannelse
  • Fratrædelsesløn
  • Forlænget opsigelsesvarsel

Djøf anbefaler

Djøf anbefaler, at tillidsrepræsentanterne i staten, kommunerne og regionerne bruger mulighederne for at aftale resultatløn – men kun så længe, at resultatlønnen er et supplement til basislønnen og øvrige tillæg.

Som tillidsrepræsentant bør du stræbe efter, at I aftaler en passende fordeling mellem kollektive, gruppevise og individuelle resultatlønsordninger ud fra jeres lokale forhold.

Vurdér indhold

At rådgive de bedste forpligter. Derfor arbejder vi hele tiden på at blive bedre. Vurder gerne artiklen nedenfor.

Djøfbladet

Allerede i studiejobbet får kvinder mindre i løn

Lønforskellen mellem kønnene opstår allerede i studie­tiden. Kvindelige medlemmer af Djøf Studerende ansat i den private sektor tjener mindre end de mandlige. Forskellen udgør 2,6 %.

Foto: Shutterstock
Djøf blog

Jeg har farve-koordineret ALLE mine apps!!

Jeg er typen, der ikke kan huske et eneste af bogstaverne på S-togslinjerne, men jeg kan ALLE farverne. Så når nogen spørger, hvilket S-tog der kører til Hillerød, så svarer jeg stolt: ”Det lyseblå og det lilla!”


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent