]]>

Djøf

Få en mentor

Få en mentor, og sæt gang i din udvikling. Du får en fortrolig sparringspartner, som sætter dine udfordringer og ambitioner i fokus, så du kan forløse dem.

Få en mentor – din genvej til udvikling

Få en mentor, og forløs dine ambitioner. Som mentee får du en fortrolig sparringspartner med lang erfaring, som sætter dig og din udvikling i fokus. Du kan vende alt fra faglige mål og udfordringer i jobbet til karriereskifte, nyt job og din personlige udvikling.

Få en unik adgang til en andens erfaringer, og lær af de omveje og genveje, som mentor har taget i sin karriere. Mentor kender dit ståsted og vil udfordre dig på dine tanker og idéer. Sammen finder I nye muligheder, og du bliver guidet til at finde svar på dine spørgsmål og afklaring på dine udfordringer.  Når du indgår i et forløb, får du nye værktøjer til at tackle faglige udfordringer og nå dine mål i arbejdslivet.

Tjek vores gode råd ud, inden du søger en mentor.

Du er studerende eller har under 3 års erfaring

Har du behov for at sparre med én som har været der, hvor du er nu? Mød en ældre studerende eller én, der kan huske, hvordan det er at være ny på arbejdsmarkedet.

Få en mentor

Jeg fik sat ord på nogle tanker, jeg havde omkring studie og praktik forløb. Min mentor gav mig værktøjer, til at planlægge mit studieforløb og som gav styring over processen fra at være studerende til at komme ud på arbejdsmarkedet. Det gav mig en ro på det jeg har nået og skal opnå, inden jeg er færdig på kandidaten.
mentor
Lasse Callesen
Civilingeniør udd., Sustainable Cities, AAU

Jeg har fået rigtig god sparring, og en anden vinkel på, hvordan man kan håndtere hverdagen på studiet.
Mentor
Simon Meyer Off
2. semester, KU

I en face-to-face talk med din mentor kan du komme meget mere i dybden med de spørgsmål, du har, hen over en kop kaffe, og hvor du diskuterer de ting, du er i tvivl om.
Casper
BA studerende, CBS

Du har mere end 3 års erfaring

Arbejdslivet byder på mange udfordringer og spørgsmål, du ikke altid kan google dig til. Lær af en andens viden og erfaringer og af de genveje og omveje, som mentor har taget i sin karriere.

Få en mentor

Jeg har fået et andet fokus på nogle ledelsesmæssige frustrationer, og fokuserer nu på det gode på arbejdspladsen, og ikke på det jeg havde svært ved at acceptere. Jeg har fået indsigt i sider af mig, som har givet mig styrke og tro på at jeg har ressourcer, jeg kan bruge anderledes. Mit syn på mit arbejdsliv er også ændret, og tænker at jeg måske skal gå en helt anden vej og starte mit eget.
Mentor
Tina Carstensen
Udviklingskonsulent

Jeg havde brug for afklaring om mine kompetencer og valg af karrierevej. Min mentor udfordrede mig og gav mig opgaver og værktøjer til at systematisere mine kompetencer og målsætninger. Det gav stof til eftertanke og var meget udbytterigt. Jeg var helt høj efter hvert møde.
Stine Hedekaer
Stine Hedekær Christensen
Direktionsassistent

Det fedeste ved mentorprogrammet er netop, at det er mig og min udvikling, der er ubetinget i centrum. Dét, du lægger i det, er også det, du får ud af det. Så derfor skal du være parat til at udvikle dig.
Mentor
Katrine Hagenbæk
Specialkonsulent

Du er jobsøgende

Ved at mødes med en mentor, får du en konstruktiv medspiller og nye vinkler på din situation, som måske kan føre til nye jobmuligheder.

Få en mentor

Du er leder eller overvejer at blive det

Sammen med en mentor skærper du din udvikling, så det matcher dine ambitioner. Du kan få glæde af en mentor, der har haft ledelse inde på kroppen i mange år. Uanset om du overvejer om ledelse er vejen for dig eller du allerede er leder.

Få en mentor

Jeg har fået meget ud af det, men jeg var også meget interesseret i at rykke mig og blive udfordret, så jeg gik ind i det med meget stort engagement.
Heidi Schmidt
Funktionsleder

Hvorfor nøjes med mine egne erfaringer, når jeg har adgang til mange flere?
Mentor
Lisa Lyngholt
Specialkonsulent

Du er selvstændig

Du er selvstændig og har brug for en sparringspartner, der kender til livet som selvstændig. Sammen med en erfaren virksomhedsejer kan du få sparring på, hvordan du tager dig selv og din virksomhed til et nyt niveau.

Få en mentor