]]> ]]>

Derfor skal du udvikle dine relationelle kompetencer

Teknologiens tigerspring gør dine sociale og relationelle kompetencer afgørende i fremtiden. Flere virksomheder efterspørger dem, og de bliver særligt relevante, når du fremover samarbejder på tværs af fagligheder og organisatoriske skel.

Der er et utal af gode grunde til, at du skal udvikle dine sociale og relationelle kompetencer. Her er tre, som du i hvert fald ikke kan komme uden om.

1. Flere virksomheder efterspørger relationelle kompetencer

Hvis du er på udkig efter et nyt job, vil en kommende arbejdsgiver bruge op til 18% flere ord på at beskrive dine sociale og relationelle kompetencer i sit jobopslag end for bare 5 år siden. 

Det viser en analyse, som Djøf har lavet, af antallet af kompetenceord i 270.000 jobopslag fra 2012 til 2017. Analysen peger også på, at efterspørgslen på kompetencer inden for tværfagligt samarbejde er steget med hele 25%.

En af årsagerne til stigningen er den teknologiske udvikling, hvor flere og flere processer og arbejdsgange i danske organisationer enten er blevet automatiserede eller er på vej til at blive det. 

Når teknologien tager sig af flere arbejdsopgaver, frigiver det tid til at samarbejde om nye udfordringer eller løsninger på tværs af organisationens fagligheder og niveauer. 

Så hvis du vil gøre dig attraktiv for en ny arbejdsgiver, er det en god idé at forfine og nuancere dine sociale og relationelle kompetencer. 

2. De fleste robotter og it-systemer er ikke socialt intelligente - endnu

Du har stadig ét klart forspring i forhold til kunstig intelligens og andet software. 

Du er et menneske. 

Et menneske, som kan interagere med andre mennesker i en social og relationel kontekst. 

Din hjerne kan afkode kropssprog, stemmeføring, stemninger, kulturforskelle, sociale lag og en lang række andre faktorer – faktorer, som giver dig nyttig viden om, hvordan du skal begå og formulere dig, når du indgår i faglige og sociale relationer med andre.

Det kan det meste software ikke. Endnu. 

Så øg dit forspring, og bliv bedre til fx at lytte, til at aflæse sociale situationer eller til at forstå kulturelle forskelle – eller noget andet, som styrker din succes i samarbejdet med andre.

3. Alle i en virksomhed bidrager til gode relationer

Uanset om du sidder på direktionsgangen eller i det åbne kontorlandskab, skal dine samarbejdsevner og interpersonelle færdigheder være i top. 

Djøfs analyse bekræfter, at sociale og relationelle kompetencer bliver efterspurgt på tværs af det organisatoriske hierarki. 

Det at være empatisk og imødekommende og at kunne begå sig i relationer og i tværgående samarbejde kan ikke isoleres til et bestemt niveau eller til bestemte titler eller roller i virksomheden. Alle som én skal bidrage til at skabe og vedligeholde den gode team- og samarbejdskultur.

Og hvad skal du så gøre?

Du skal være klædt på til at bruge dine sociale og relationelle kompetencer, og din faglighed selvfølgelig, når du sammen med andre finder på innovative løsninger, nye produkter, bedre arbejdsgange og så videre.

Find relevant træning, som løfter dine relationelle kompetencer

Hos Djøf kan du få træning i relationelle og sociale kompetencer med udgangspunkt i dig selv eller med udgangspunkt i dit samarbejde med andre i fx processer og projekter.

Se Djøfs kurser i ’Personlig udvikling’.

Se Djøfs kurser inden for ’Processer og samarbejde’.

Er det svært at vælge det mest relevante kursus for dig, så kontakt videnudviklingschef Ida Fredslund Hinrichsen på dk¤djoef¤ifh eller 33 95 98 99.