]]>

Djøf

Hvem redder klimaet. Forskerne eller investorerne?

Pernille Enggaard går i skarp dialog med klimaforsker Hans Sanderson, direktør Anders Eldrup, professor Nina Dietz Legind samt investeringsdirektør Eric Pedersen fra Nordea Asset Management.

Hvem redder klimaet. Forskerne eller investorerne?

Den bæredygtige omstilling fordrer markante investeringer i klima- og bæredygtige løsninger, teknologier og processer, hvis vi skal nå i mål til 2030. På verdensplan har FN anslået, at der skal investeres mindst 3% af det globale BNP alene for at nå i mål med den bæredygtige omstilling.

Klimainvesteringer er i vækst, og klima- og bæredygtighed bliver i stigende grad en konkurrenceparameter for virksomhederne. Men det er et kompliceret område for i sidste ende skal investeringerne kunne måles, være ansvarlige og samtidig give et økonomisk afkast

Mød journalist Pernille Enggaard fra Millionærklubben i skarp dialog med klimaforsker Hans Sanderson fra Aarhus Universitet, direktør Anders Eldrup, professor og formand for Finanstilsynet Nina Dietz Legind samt investeringsdirektør Eric Pedersen fra Nordea Asset Management.