]]>

Djøf

Hvad er vigtig når du genstarter efter Corona

Er du klar til at starte på et mere normalt arbejdsliv efter coronanedlukningen? Få konkrete råd og indsigter samt perspektiver på de muligheder du har for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid.

Det kan være krævende at komme op i gear igen og møde ind til en travl hverdag, hvor du ikke selv kan styre hvor og hvornår, du arbejder. På dette webinar får du inspiration til, hvad der er vigtigt at være opmærksom på, når du genstarter, så det bliver så nemt som muligt.

Coronakrisen har også givet os en unik mulighed for at gentænke vores arbejdsliv. Krisen har forandret vores måde at arbejde på og være sammen med andre mennesker. Mange af os ønsker at lave ændringer i vores arbejdsliv og i balancen mellem arbejde og fritid. Derfor får du også idéer til hvilke ønsker og krav, du kan stille til organiseringen af dit arbejde på den lange bane.

På webinaret får du viden og konkrete redskaber inspireret fra den psykologiske forskning om, hvad der kan påvirke dig både positivt og negativt, når du genstarter, og hvad der kan være vigtigt at prioritere i den fremtidige organisering af dit arbejde. 

Spilletid: 105 min.