]]>

Kursus

Projektkompleksitet og effektiv risikostyring

Valgfrit modul på Diplomuddannelsen i projektledelse. Lær en mere effektiv tilgang til at håndtere risici i projekter i din komplekse organisation, og få kompetencerne til effektiv risikostyring.

Hvem henvender modulet sig til?

Du er projektleder, projektkoordinator eller projektdeltager.

Modulet er relevant, hvis du som projektleder har ansvar for komplekse projekter, som du ønsker at kunne styre bedre og mere effektivt gennem risici.

Du kan tage ’Projektkompleksitet og effektiv risikostyring’ som en del af Diplomuddannelsen i projektledelse, men du kan også tage modulet alene.

Modulet giver dig:

  • værktøjer til at kategorisere risici
  • evner til at integrere risikostyring i projektkulturen
  • evner til at anvende risikostyring i dialogen med styregruppen
  • kompetencer til at formulere en risikostrategi for dit projekt.

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Modulets temaer og opbygning

På modulet lærer du at anvende proaktiv risikostyring til at understøtte projekters succes. Du får indsigt i forskellige værktøjer og metoder, du kan bruge til risikovurderinger af projekter og til at etablere et generelt overblik i organisationen.

Du arbejder med temaerne:

  • risikomodeller
  • principper for risikoledelse
  • værktøjer og teknikker
  • opfølgning og rapportering
  • ledelse af risikostyring.
Opbygning
Undervisningsdage: 3 dage
ECTS-point: 5 ECTS-point
Djøfs Kurser og Uddannelser udbyder det valgfrie modul i samarbejde med DTU. 

 

Kursets form og didaktik

Diplomuddannelsen i projektledelse har et stærkt fokus på at skabe transformativ læring gennem aktionslæring. Ny forskningsbaseret teori bliver kombineret med øvelser i at praktisere projektledelse og evnen til at eksperimentere med dit projektlederskab i egen praksis. 

Resultatet er et bæredygtigt grundlag for at anvende det lærte i egen organisation. Gennem undervisningen på modulet danner du empiri via iagttagelser af praksis og eksperimenter, der relaterer sig til en konkret problemstilling i dit projekt i egen organisation. Denne problemstilling kan du tage videre med i eksamensopgaven, fordi empirien, du har beskrevet i feltnoter, kan indgå som bilag til det skriftlige produkt.

Ved afslutningen af modulet har du allerede samlet den væsentligste empiri til eksamen, fordi det er en del af den læring, der sker på modulet. Eksamen er en del af den transformative læringsproces, hvor du også bedømmes på dine kompetencer i praksis. Eksamen involverer derfor din anvendelse af det tillærte i projekter fra din egen organisation, der gør det muligt at vurdere, hvad du kan, og ikke kun, hvad du ved. 

Eksamensform

Du afslutter ’Projektkompleksitet og effektiv risikostyring’ med en mundtlig eksamen kombineret med et skriftligt produkt. Den mundtlige eksamen og det skriftlige produkt behandler problematikker og udfordringer i dine projekter i din organisation. Den skriftlige del har form af en rapport, der omhandler udvalgte områder i dit projekt. Du kan gennemføre eksamen individuelt eller i en gruppe på to eller tre studerende. Bedømmelsen sker ud fra modulets læringsmål og den gældende eksamensbekendtgørelse.

Få et samlet overblik over uddannelsen.

Covid-19-forholdsregler på kurser

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne.

Se alle