]]>

Arrangement

Aktuelle tech trends og perspektiver

Hør om de nyeste erfaringer med digital transformation og få konkrete redskaber.

Debat

Hvad handler arrangementet om?

Hvad er de vigtigste ledelses- og forretningsmæssige udfordringer i forbindelse med digital transformation?

Den vigtigste erkendelse i den digitale udvikling er, at det ikke handler om teknologierne i sig selv, men om hvordan vi bruger dem. Den digitale og tekniske udvikling kræver nye måder at tænke, samarbejde og lede på, og det sætter vi fokus på med konkrete modeller, cases og ledere, der deler deres erfaringer. 

Mød blandt andre Pernille Kræmmergaard, forfatter til bestselleren 'Digital modenhed' og aktuel med opfølgeren 'Digital transformation' om, hvordan teknologien har udviklet sig over fem generationer. Du får en anvisning på, hvad hvert udviklingstrin stiller af nye krav til strategi, organisation og lederskab.

Mød også Jan Damsgaard, professor på Institut for digitalisering på CBS og blandt andet forfatter til bogen 'Blockchain Business: Ægte, sporbart og uerstatteligt'. Jan Damsgaard vil gøre status på den digitale udvikling og perspektivere de muligheder, det skaber, og faldgruber i forhold til at fastholde og udvikle konkurrencekraften i dansk erhvervsliv.

Hør også Laura Vilsbæks take på digitalisering fra bestyrelsesperspektiv. Laura arbejder i 8 bestyrelser, hvor hun sætter det digitale på agendaen for at sikre, at det digitale altid tager udgangspunkt i forretningen. Det handler aldrig om teknologien i sig selv. Det handler om tid, ressourcer og kompetencer, og så handler det om - for alt i verden - at undgå forfængelighedsdigitalisering. Laura kommer med konkrete eksempler fra bestyrelseslokalet og de virksomheder, hun arbejder med.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Samarbejdspartnere

Se alle