]]>

Arrangement

Kan vi genlære menneskets natur?

Til dette arrangement får du indføring i menneskets natur gennem en antropologisk vandring med fokus på fortiden, nutiden og ikke mindst en mere bæredygtig fremtid.

Idépuljen

Hvad handler arrangementet om?

Med udgangspunkt i nulevende jægersamlere, hadzaerne, vil antropolog Thea Skaanes fortælle om forskellige opfattelser af menneskets oprindelige forhold til naturen, til hinanden og til tid.

Netop de tre felter er i forskellige grader alle udfordret af den måde, vi i vores del af verden har valgt at leve på. På baggrund af den nyeste forskning vil Thea fokusere på tre felter.

Hadzaerne er en af de sidste nulevende jægersamlere i verden, og de er det tætteste evolutionsforskere i dag kan komme på menneskets grunddesign. Hadzaernes indstilling til tid, tidsteknologi, naturen og omverdenen kan give inspiration til et andet blik på vores egen oplevelse af tid og til at skabe en anden og mere bæredygtig fremtid for os selv som menneske og som en del af verdenen, der skal bestå. Deltag og hør om forskningen og bliv klogere på hadzaerne og dermed også os selv.

Til arrangementet går vi i det smukke Sindbjerg- og Stoubjerg-område, som viser spor helt tilbage fra den sidste istid.

Glæd dig til en kulturel oplevelse i smuk natur med bevægelse og faciliterende samtaler med andre deltagere, til indblik i førende antropologisk forskning om menneskets natur og til inspiration til at forme din egen fremtid.

Vil du på flere vandringer i menneskets natur?

Mennesket har mistet naturforbindelsen med store omkostninger for naturen, klimaet og vores fælles fremtid.

Gennem tre faglige perspektiver, et biologisk, et antropologisk og et filosofisk, undersøger vi, hvad der har medvirket til adskillelsen, hvilke konsekvenser det har haft - og endnu vigtigere: hvordan vi kan genforbinde os med vores egen indre og med den ydre natur og dermed – måske – redde både os selv og planeten.

Møderækken er tilrettelagt af Anne Weber Carlsen, facilitator, i samarbejde med zoolog Nina Brask, Givskud Zoo, antropolog Thea Skaanes, Human by Nature og tidligere museumsinspektør på Moesgård Museum, og filosof og lektor Jes Lynning Harfeld, Aalborg Universitet.

De to andre arrangement er:

12. september: Øjenkontakt med vilde dyr i Givskud Zoo

4. oktober: Find naturen og dig selv i Viborg

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle