]]>

Arrangement

Studieliv i udlandet - fra drøm til virkelighed

Frankrig, USA eller Singapore? Der er mange overvejelser forbundet med et studieophold i udlandet. Deltag i webinaret og bliv klogere på dine muligheder.

Online

Hvad handler webinaret om?

Overvejer du et studie- eller praktikophold i udlandet? Vil du vide mere om, hvordan du vælger et studie- eller praktikophold, der matcher dine drømme for fremtiden? Eller er dine udlandsdrømme også sat midlertidigt på pause på grund af den igangværende Covid-19-pandemi? Det kan også være, at du allerede har en plads og gerne vil høre mere om legatsøgning? 

Uanset om du er ved de indledende tanker om at tage af sted, allerede har destinationen på plads eller står i en venteposition til at komme afsted, er der inspiration og gode tips at hente til dette arrangement. 

Arrangementet er opdelt i to dele. Du kan derfor deltage i hele arrangementet eller den del, der passer bedst til dig. 

Planlæg dit studie- og praktikophold strategisk

I første del stiller vi skarpt på de faglige, personlige og professionelle overvejelser i forbindelse med dit studie- eller praktikophold i udlandet. Du vil blive præsenteret for, hvordan et semester i udlandet kan stille dig stærkere på jobmarkedet, og hvordan det kan bruges til at afklare dine muligheder fremadrettet.

Vi giver desuden et par gode råd til dig, hvis udlandsdrømme er sat på pause på grund af den nuværende verdenssituation. 

Kickstart din legatsøgning

I anden del får du gode råd til, hvordan du kickstarter din legatsøgning. Her får du indblik i ansøgningsproces og gode råd til, hvordan du sikrer det bedst mulige resultat. 

Vi glæder os til at se dig.

Praktiske informationer

  • Mødet foregår via videotjenesten Zoom.
  • Det er en god idé at have et headset parat i forhold til lyd.
  • Der benyttes ikke webcam på dette webinar.
  • Du får tilsendt link og nærmere information i ugen op til webinaret.
  • Du kan stille spørgsmål via en Q&A-funktion, og så besvarer vi dem løbende 'live'.
  • Vi starter altid med lydtjek 15 minutter, før vi begynder, og kan du høre musik, når du logger på, så er du klar.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle