Netværkets form
Møderne på ’Fagligt netværk i ansættelsesret og offentlig personaleret’ er bygget op om korte faglige indlæg fra facilitatorerne eller særligt indbudte eksperter. Indlæggene bliver fulgt op af faciliterede diskussioner og debatter, hvor fokus er på de emner og vinkler, som netværket finder mest relevante.
De faste facilitatorer er selv faglige eksperter på det ansættelsesretlige område, og de repræsenterer til dagligt henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. De er erfarne formidlere og særligt udvalgte blandt Djøfs bedste undervisere.
Du får derfor både ny faglig viden i topklasse, input på et juridisk højt niveau og et nuanceret syn på de mange cases, der kan blive diskuteret. Du kan samtidig høste praktiske perspektiver fra de øvrige deltageres erfaringer.
Du må forvente, at du skal forberede dig forud for møderne, så du kan bidrage med indlæg og præsentationer af egne cases eller eksempler.
Netværksmøderne er designet til at give dig størst mulig faglig læringsværdi og størst muligt udbytte. Din egen aktivitet i netværket bidrager både til din egen og de andres faglige udvikling.
De samlede aktiviteter skaber et grundlag for, at netværket sammen kan finde nye eller smartere løsninger på væsentlige faglige udfordringer.
’Netværk i ansættelsesret og offentlig personaleret’ svarer til 16 lektioner.
Djøfs læringsportal fungerer undervejs som en netværksplatform, hvor du kan udveksle idéer og få feedback på dine udfordringer. Facilitatorerne vil løbende lægge relevant materiale op og give feedback via portalen.
Du kan bruge læringsportalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.