]]>

Arrangement

VM i Qatar - kan sport og politik adskilles?

Skal du se med, når herrelandsholdet til november skal spille VM i Qatar? Vi debatterer, om sport og politik kan adskilles.

Idépuljen

Hvad handler arrangementet om?

I november 2022 fløjtes en af verdens største sportsbegivenheder i gang, når ørkenstaten Qatar er vært for verdensmesterskabet i fodbold. Det vakte undren, da det internationale fodboldforbund FIFA i 2010 annoncerede, at Qatar fik tildelt værtsrollen. For hvordan kunne et land med korruption, brud på menneskerettigheder og uden nogen som helst fodboldtradition blive vært for verdensmesterskaberne?

Sidenhen har flere rapporter udgivet af menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International påvist forfærdelige forhold for migrantarbejderne i Qatar. Dette har affødt heftig debat om, hvorvidt Danmark bør boykotte VM i Qatar. Mange politikere ønsker at holde sport og politik adskilt – vi diskuterer, om det er hensigtsmæssigt.   

Fodboldjournalist Kenneth Hansen vil med afsæt i sin podcastserie ’Vejen til VM i Qatar’ fløjte debatten i gang sammen med senioranalytiker Stanis Elsborg.

Når du ankommer til BRUS, vil du få udleveret 2 drikkebilletter til baren, som du kan indløse på dagen. Der vil være en uformel stemning og en summen i baggrunden, da BRUS også vil holde åbent for andre gæster. Vi har booket et område, hvor vi kan sidde samlet og debattere over en øl eller alkoholfri drik. 

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle