Arrangement
Formand for Djøf, Sara Vergo, fortæller om sine visioner for Djøfs fremtidige rolle og Pensionistforeningens formand, Ole Qvist Pedersen, lægger op til etablering af et aktivitetsudvalg for seniorer i Region Sjælland.
Djøfs formand Sara Vergo lægger ud med at fortælle om sine visioner for Djøfs rolle, og der vil være mulighed for dialog om dette med Djøfs formand,- der i øvrigt selv er bosat i Region Sjælland.
I foråret blev der valgt ny bestyrelse i Pensionistforeningen i Djøf. Et fokuspunkt for bestyrelsen er at sikre aktiviteter i hele Danmark. I Region Sjælland har det været sparsomt med arrangementer i de senere år. Derfor vil vi gerne etablere et aktivitetsudvalg bestående af medlemmer i regionen.
Formand for Pensionistforeningen Ole Qvist Pedersen redegør for iværksatte og fremtidige initiativer og giver sammen med bestyrelsesmedlem Marius Lyhne-Knudsen et oplæg til, hvordan vi kan oprette et aktivitetsudvalg i Region Sjælland. Oplægget kommer også omkring opgaver og praktiske rammer for et sådant udvalg og erfaringerne fra aktivitetsudvalg i andre regioner.
Der vil være kaffe/te og kage til arrangementet.
Arrangementet foregår i Kompagnihuset, der ligger tæt ved jernbanestationen og har gode parkeringsmuligheder i nærheden.
Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt