]]>

Arrangement

Virtuel bogklub: Den frygtløse organisation

Få en god start på dagen og kom med i Djøfs virtuelle bogklub, hvor vi samtaler om Amy Edmondsons 'Den Frygtløse Organisation'.

Startdato og sted

04. november 2020
Webinar

Varighed

5 møder
8.00-9.15

Pris

Gratis
Medlemmer

Eventpuljen

Hvad handler arrangementet om?

Har du også svært ved at prioritere tid til at læse fagbøger i hverdagen? Og vil du gerne forstå modebegrebet ”psykologisk tryghed” bedre i relation til din egen arbejdsplads? Så få en god start på dagen med Djøfs virtuelle bogklub.

Vi tager udgangspunkt i bogen 'Den frygtløse organisation' af Amy C. Edmondson, som for nylig er udgivet på dansk af Djøf Forlag. I bogen argumenterer Edmondson for, at psykologisk tryghed styrker organisationers evne til at håndtere komplekse krav, samarbejde på tværs, udvikle nyt og forebygge fejl. Men hvad er psykologisk tryghed egentlig?

Det bliver emnet for bogklubben, som mødes virtuelt en times tid hver tredje tirsdag morgen.

Vi taler blandt andet om disse spørgsmål:

  • Er der psykologisk tryghed på din arbejdsplads?
  • Hvordan skaber man psykologisk tryghed?
  • Har du et ansvar for at skabe psykologisk tryghed?
  • Er psykologisk tryghed nok?

Forud for hvert møde læser alle deltagere to kapitler, som er udgangspunktet for samtalerne på dagens bogklubmøde. På femte møde perspektiverer vi på hele bogen.

I samarbejde med Djøf Forlag giver Djøfs Eventpulje deltagere i bogklubben et eksemplar af 'Den Frygtløse Organisation' som e-bog.

Der er maksimalt 15 pladser i bogklubben, og de fordeles efter først til mølle-princippet. Det er obligatorisk at deltage på alle fem bogklubmøder.

Bogklubben er initieret af Thea Lund Jakobsen, som faciliterer bogklubbens møder.

Program

  • Møde 1

    Den 4. november kl. 8.00-9.15.

    Drøftelse af forord, indledning, kapitel 1 og kapitel 2.

  • Møde 2

    Den 24. november kl. 8.00-9.15.

    Drøftelse af kapitel 3-4.

  • Møde 3

    Den 15. december kl. 8.00-9.15.

    Drøftelse af kapitel 5-6.

  • Møde 4

    Den 12. januar kl. 8.00-9.15.

    Drøftelse af kapitel 7-8.

  • Møde 5

    Den 2. februar kl. 8.00-9.15.

    Perspektivering.

  • Thea Lund Jakobsen

    Thea Lund Jakobsen
    Cand.scient.soc og facilitator

    Thea har arbejdet som evaluator, projektleder og facilitator i både privat og offentlig sektor i mere end 10 år. I øjeblikket bor hun i Singapore, hvor hun for nogle år har udskiftet den professionelle karriere med et liv som expat-wife. I Singapore bidrager Thea i forskellige sammenhænge til design og facilitering af arrangementer og netværk. Hun har taget initiativ til bogklubben for at få læst mere faglitteratur og for at holde en relation til det danske Djøf-miljø.

    Pris og praktisk info

    • Pris
    • Medlemmer
      Gratis
    • Sted
    • Webinar, Webinar 1 , 0001 Webinar, DK
    • Arrangementets referencenr.
    • 34072
    • Frist
    • Tilmeldingsfrist
      3. november 2020 kl. 13:00
    • Yderligere info, kontakt
    • Christine Aalborg Carstensen

      Christine Aalborg Carstensen
      Arrangementskoordinator
      chc@djoef.dk
      36919138

    Har du et eventforslag?

    Læs mere om Eventpuljen og gør dine idéer til virkelighed!

    • Behandling af personoplysninger
    • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik. Læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom


      Din sikkerhed ved brug af Zoom
      Når du deltager i online-aktiviteter arrangeret af Djøf, vil det foregå via videotjenesten Zoom. Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom Pro account. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom.

    Se alle