Arrangement

Vil du have job i en filantropisk fond?

Hør om dine jobmuligheder i fondsverden. De danske fonde bliver mere professionelle og aktive i dansk erhvervsliv. Det betyder nye og flere job. Kom til djøf-morgenmøde og få indblik i, hvilke djøf-job fondene tilbyder.

Hvad handler arrangementet om?

Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har kigget på 60 fonde og siden 2015 har en lang række fondes sekretariater vokset med over 30% flere medarbejdere. Alt tyder på, at væksten fortsætter i den kommende tid.

Arbejdsopgaver

Fondene vil være mere strategiske, være med til at løse væsentlige samfundsproblemer og følge donationer til dørs. Derfor er der brug for medarbejdere inden for administration, kapitalforvaltning og projektarbejde.

Du møder profiler som arbejder i fonde. De kan svare på spørgsmål om den konkrete dagligdag og arbejdsopgaver i en fond. Du hører hvordan filantropi og projektarbejde giver mening og skaber arbejdsopgaver. Eller hvordan kapitalforvaltning har betydning for fondens virke. Måske er dit næste job i en filantropisk fond?

Du møder:

  • Fondenes Videnscenter
  • Industriens Fond
  • Realdania
  • Tuborgfondet
  • Lundbeckfonden

Djøf udbyder morgenmødet i samarbejde med Fondenes Videnscenter.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle