Efter 5 år på studiet, vil de fleste studerende stå med mange erfaringer rigere og en række kompetencer, som de ikke havde, da de startede. Det er svært at starte et nyt sted, lære den juridiske metode og vænne sig til den mere kontante tone, der kan være i forbindelse med karaktergivning. Foreningen ’Moderate Jurister’ inviterer alle nye studerende til en gentagelse af successen fra sidste år, hvor studieteknik, domslæsning og prioritering af tid er i fokus.
På arrangementet kan du møde de ’gamle’ studerende, der giver deres bedste erfaringer til de ’nye’ studerende på en praktisk og letforståelig måde.
Efter arrangementet kan du nyde tapas, vin og snacks til anden del af arrangementet, hvor du kan høre om foreningen, mulighederne i AU’s meget karakteristiske foreningsliv, og endeligt vil det være muligt at mingle med både bestyrelsen, ældre studerende og studerende fra din egen årgang.
Program
Kl. 15.30 Velkomst ved formand Erwin Steffensen
Kl. 15.45 Crash-course i juridisk opgaveskrivning
Kl. 16.15 Crash-course i juridisk domslæsning
Kl. 16.30 Erfaringer og røverhistorier fra kandidatstuderende
Kl. 16.45 Let tapas og vin
Kl. 17.00 Foreningen præsenteres ved formand Erwin Steffensen
Kl. 17.15 Hygge og sociale aktiviteter
Kl. 19.00 Tak for i dag