]]>

Arrangement

Udviklingsbistand og Afrikas udvikling

I 25 år var Afrika syd for Sahara i vækstkrise, men efter 1995 er der kommet gang i væksten. Hvad var årsagerne, og hvordan spiller u-landshjælpen ind? I forbindelse med migrationskrisen tales der om en Marshall-hjælp for Afrika. Hvilke krav skal opfyldes, for at den kan få effekt?

Hvad handler arrangementet om?

Perioden fra 1970 til 1995 var kendt som den afrikanske væksttragedie. Men fra 1995 gik det fremad, og i 2004 havde man indhentet 1970. Siden har de afrikanske lande haft pæn vækst.

Hvis man skal forklare ændringen, må man finde noget, der ændrer sig nogenlunde som udviklingen. En af de faktorer, der ikke ændrer sig med udviklingen, er u-landshjælpen. Den går op og ned uafhængig af udviklingen.

Den danske målsætning har også ændret sig fra udvikling af økonomien til udvikling af civilsamfundet.

Derimod er gennemført væsentlige strukturændringer i Afrika.

Professor emeritus Martin Paldams oplæg starter kl. 15, og vi serverer kaffe og kage fra kl. 14.30.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle