]]>

Arrangement

Udflugt til Lindholm Høje Museet

Pensionistnetværket Nord tager på udflugt til Lindholm Høje Museet.

Hvad handler arrangementet om?

Gravpladsen på Lindholm Høje er et af Danmarks smukkeste og mest markante fortidsminder fra yngre jernalder og vikingetid. Der er fundet i alt 41 jordfæstegrave og op mod 700 brandgrave, der strækker sig fra omkring år 400 til cirka år 1000 efter Kr.

Vi starter med en rundvisning og historisk indføring i de spændende og smukt beliggende Lindholm Høje. Vi skal ikke gå så meget, da gåturen varer cirka en time.

Efter turen går vi ind i museet, hvor vi på en levende måde bliver ført ind i vikingernes dagligdag:

  • Hvordan landsbyen har set ud gennem tiden.
  • Hvordan indbyggerne gik klædt.
  • Hvordan de dyrkede jorden.
  • Hvilke husdyr de holdt.
  • Hvordan de forskellige begravelser foregik og meget mere.

Udstillingen beretter også om verden uden for landsbyen.

Efter denne kulturberigelse, beriges vi på anden måde i museets cafeteria, hvor Djøf byder på en sandwich/burger. Drikkevarer er for egen regning.
Der er også mulighed for en god snak om foreningens vilkår.

Ægtefæller er naturligvis velkomne og husk at sende en mail til Anni Andersen med oplysning om fulde navn og mail på din ægtefælle, så de kan blive tilmeldt.

Vedrørende information om arrangementet, kan du kontakte arrangør Niels Clementsen.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle