Arrangement

Udbyg dine lederkompetencer gennem spil - talentmentor

Kom og spil 'TEAMLEADER' og få styrket dine lederkompetencer. Arrangementet er for nuværende og tidligere talentmentees i Djøf.

Hvad handler arrangementet om?

At have ansvar for medarbejdere stiller krav til dig som leder.

Ledelse handler om at motivere, men også om at turde stille krav og have ambitioner. Du skal sørge for at alle føler sig involveret og anerkendt, samtidig med at du holder kursen, og sikrer at I indfrier jeres mål. Det er ikke lige meget, hvordan du leder - for medarbejdere motiveres forskelligt.

Spillet 'TEAMLEADER'

  • giver dig mulighed for at prøve dine evner af som leder i et virkelighedsnært scenarie, hvor det både handler om at skabe et motiverende arbejdsmiljø og håndtere interne konflikter i medarbejdergruppen, samt leve op til ledelsens krav og forventninger.
  • simulerer et forløb, hvor du som nyansat afdelingschef skal få en dysfunktionel medarbejdergruppe gjort velfungerende igen, mens du håndterer udefrakommende benspænd og resultatkrav fra ledelsen.
  • er selvfaciliterende, og tager to timer at gennemføre inklusiv introduktion, efterfølgende opsamling og refleksion.

Få en smagsprøve ved at se denne korte video.

Hvad er Copenhagen Game Lab?

Copenhagen Game Lab er en virksomhed, som har en stærk passion for spil og læring. Deres mission er, at læring og adfærdsændring skal være sjovt og engagerende.

Program

Kl. 17.00 Velkomst ved planlægningsgruppen

Kl. 17.10 Introduktion til spillet 'TEAMLEADER' ved Frederik Diness Ove, salgs- og marketingdirektør i Copenhagen Game Lab

Kl. 19.00 Lækker mad, vin og netværk

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle