Arrangement

Tips og tricks til eksamen i strafferet og -proces

Studenterforeningen 'Argument' holder et arrangement, der skal forberede dig bedst muligt til eksamen i faget 'strafferet og straffeproces'.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

'Strafferet og straffeproces' er ét af de centrale fag på jurastudiet. Samtidig er det et svært fag, som rummer flere svære sondringer inden for både den almindelige del og den særlige del.

Du har helt sikkert været i tvivl om, hvorvidt der har været forsæt, om betingelserne for medvirken er opfyldt, eller om forhold om vold skal vurderes efter §244 eller §245.

Eksaminerne på universitetet er svære, men frygt ej, for de fleste eksamensformer har nemlig en teknik, som du kan træne på. Du kan møde jurastuderende, Ramus Bøttcher, der giver sit bud på, hvordan du bedst strukturerer din eksamensbesvarelse og forbereder dig til en skriftlig fire timers eksamen.

Rasmus Bøttcher vil med udgangspunkt i den ordinære eksamen fra 2017 gennemgå, hvilken struktur og fremgangsmåde du med fordel kan benytte dig af, og hvordan du bedst planlægger og strukturerer din læseferie.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle