Arrangement

Sundhedsfaglig nytårskur

Djøf og foreningen for Folkesundhedsvidenskab inviterer til en festlig og faglig nytårskur. Sammen med andre sundhedsfaglige interesserede kan du være med til at sparke 2020 i gang. 3 oplægsholdere med stjernestatus inden for folkesundheden leverer den faglige inspiration. Arrangementet er for alle med sundhedsfaglig interesse.

Eventpuljen

Hvad handler arrangementet om?

OBS. Dette er ikke Djøfs store nytårskur - men kun for deltagere med sundhedsfaglige interesser.

 

Skyd det nye år i gang med et par sundhedsfaglige brandtaler og mulighed for at møde andre med sundhedsfaglig interesse.

Sundhedsfaglig nytårskur henter input fra flere punkter på den sundhedsfaglige dagsorden.

Først vil Finn Kamper Jørgensen, en af de mest betydningsfulde personer for folkesundhedsarbejdet i nyere tid, holde en tale for os med titlen: Nødvendigheden af FSV’ere på fremtidens arbejdsmarked.

Så tager Mette Gry Münchow ordet. Hun er FSV’er og leder. Hun har stået i spidsen for forbyggelsesindsatser for Kræftens Bekæmpelse, DTU og Hjerteforeningen med flere. Hun har erfaret, at det er vigtigt, at vi står ved vores faglighed og vil holde en brandtale under overskriften: Bivirkninger ved forebyggelse? Hvordan holder vi fast i vores faglighed.

Rasmus Wibæk Christensen er sidste mand i rækken – en FSV’er med hjertet på rette sted. Med sin forskning bekæmper han fejlernæring hos de sårbareste grupper rundt om i verden. Han har netop forsvaret sin ph.d., så han er i form til at holde talen: Hvorfor udviklingslandene stadig har brug os.

Mellem hvert oplæg vil vi reflektere over de sagte ord og have mulighed for at stille uddybende spørgsmål.

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle