]]>

Kursus

Succes i det tværfaglige samarbejde

Få alle fagligheder i spil, styrk din rolle, forstå organisationskulturen og understøt ledelsen.

Startdato og sted

09. oktober 2024
København K

Varighed

2 dage
09:00-16:00

Pris

11.200 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er til dig, der vil styrke dine evner til at skabe resultater i samarbejdet med andre fagligheder. Du vil blive bedre til at forstå din egen rolle i samspillet med andre. 

Du vil lære at se perspektiver og muligheder i de tværfaglige samarbejdskonstellationer, du er en del af. Og du vil vide, hvordan du bedre leder dine interessenter. 

På kurset lærer du at

  • styrke dine relationelle og tværkulturelle kompetencer
  • vide, hvordan du skaber succes i samarbejdet
  • forstå din og andres positioner i organisationen
  • gøre hjernen til medspiller i dit tværfaglige samarbejde
  • lede dine interessenter, både opad og på tværs
  • blive bevidst om, hvordan dit eget perspektiv påvirker arbejdssituationen 
  • genkende de typiske faldgruber, når du samarbejder på tværs af professioner og kulturer.

Kursets indhold

På kurset lærer du at navigere i det tværfaglige samarbejde, og du får redskaber til at forstå hvordan du selv er en del af systemet, hvordan du kan influere til et bedre samarbejde og kommunikation i samarbejdet med andre fagligheder.

Du bliver trænet i at forstå, hvad der er på spil i relationen, organisationskulturen, magten og beslutningerne, uanset om du er leder eller medarbejder, og uanset om du samarbejder med kolleger og partnere fra andre afdelinger, professioner, industrier eller virksomheder.

Alt i alt får du metoderne til at øge din succes i dit tværfaglige samarbejde. 

  • Før start

    Før kurset får du adgang til Djøfs digitale læringsportal, hvor du svarer på spørgsmål om dine specifikke erfaringer og udfordringer og reflekterer over dine mål for kurset. Dine svar bliver brugt at tilrette dagenes indhold efter dine behov.  
    Læs mindre
  • Dag 1

    9. oktober 2024, kl. 9.00 - 16.00

    På dag 1 får du rammen for et godt tværfagligt samarbejde og praktiske modeller. Du lærer at få øje på, hvad der er på spil i den organisatoriske kontekst, og hvordan du bedst får forskellige fagligheder til at samarbejde. Du bliver trænet i at opdage de blinde pletter over for de organisatoriske og kulturelle forskelligheder, der influerer på samarbejdet og kan forsinke eller forhindre effektivitet og succes.

    Dagen giver dig:

    • metoder til effektivt at afklare spilleregler i nye arbejdskonstellationer
    • redskaber til at skabe værdi i det tværfaglige samarbejde 
    • værktøjer til at motivere til mere synergi og udnytte hinandens fagligheder i samarbejdet
    • udvikling af et fleksibelt mindset til at håndtere usikkerhed og se muligheder i det ukendte
    • viden om de grundlæggende mekanismer, der influerer samspillet på tværs af fx professioner, brancher eller teams 
    • indsigt i hjernens basale spilleregler, og hvordan du gør hjernen til medspiller i samarbejdet med dine interessenter
    • greb til, hvordan du kan lede opad og på tværs i organisationen.
       
  • Dag 2

    10. oktober 2024, kl. 9.00 - 16.00

    På dag 2 bliver du trænet i at bruge modellerne, teknikkerne og de nye tilgange. Du arbejder med dine cases, og du laver en handlingsplan for, hvordan du implementerer din nye tilgang og ændrer din adfærd. Målet er at du kan medvirke til at skabe et gnidningsfrit samarbejde, så alle fagligheder spiller ind med deres kompetencer på bedst mulig måde.

    Dagen giver dig:

    • træning i at reframe og skifte perspektiv
    • et dilemmaspil, hvor du arbejder med perspektivskift, der giver dig nye handlemuligheder og forbedrer din evne til at forstå andre fagligheder og motiver
    • metoder til at arbejde med inklusion, sammenhørighed og den gode relation
    • værktøjer til samarbejde i de nye teams
    • afklaring af gruppens mål og gensidige forventninger
    • casearbejde
    • redskaber til at lave en handlingsplan for implementering
    • mindset- og adfærdsændring i den nye kontekst – hvad der skal til af nye handlinger for dig.

     

Hvorfor lære at samarbejde?

De fleste samarbejdskurser tager afsæt i, hvordan du som person kommunikerer og virker på andre. På kurset her er fokus rettet mod organisationskultur, ledelseslag og fagprofessioner. Målet er at give dig konkrete værktøjer og input til, hvordan du navigerer i netop det spændingsfelt, så alle fagligheder kommer til orde og bidrager til nye fælles løsninger.

Annette Dahl

Annette Dahl
Managing director, C3 Consulting

Annette kickstartede i 2006 C3 Consulting som selvstændig Kina-ekspert – og gjorde på få år virksomheden til en anerkendt leverandør af en bred vifte af interkulturelle træningsforløb.
Annette har lavet interkulturel træning for en lang række organisationer fra forskellige brancher – fx Danfoss, Siemens Gamesa, Vestas, Coloplast, Dampskibsselskabet NORDEN, Lundbeck, Aarhus Universitet og den danske ambassade i Beijing – bare for at nævne nogle få. Annettes oprigtige nysgerrighed og direkte stil bringer hende i øjenhøjde med såvel toplederen som den 8-årige pige, der skal udstationeres til Kina med familien. Intenst nærvær, skarpe budskaber og smittende begejstring er andre ord, mange hæfter på Annette.

Kursets form

For at sikre, at du får bragt din nye viden i spil og når bedre resultater i dit samarbejde, er kurset bygget op om:

Cases

Du arbejder løbende med dine egne cases, fx oplevelser,du har med nye partnere eller kolleger, hvor noget slet ikke er gået som planlagt. Casearbejdet gør din træning relevant og mindsker afstanden mellem træningssituationen og din hverdag.

Kulturelle modeller

Ny viden er lettere at bruge, når den er sat i system. Derfor får du en række modeller, der gør det enkelt at arbejde med de ellers komplekse situationer, hvor der er fag- og kulturforskelle på spil. Du møder modellerne mange gange under træningen, så du får dem helt ind under huden og langt nemmere kan huske og faktisk bruge dem – selv i en travl hverdag. 

Energi og involvering

Du bliver aktivt involveret og får hjælp til at opretholde energien, når undervisningen veksler mellem korte oplæg, casearbejde i mindre grupper, reflekterende spil, øvelser og fælles refleksioner. Du lærer bedst, når du er engageret og involveret. Og det gør ikke noget, hvis du har det sjovt undervejs.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 33 tidligere deltageres tilfredshed.

Utroligt vidende underviser, som jonglerer let og elegant mellem det strategiske og det helt konkrete - lige i øjenhøjde
Morten Larsen, Strategisk fundraiser, Skive Kommune

Kurset gav mig både faglig indsigt udfordringer ved samarbejde på tværs, samtidig med at jeg blev udfordret på min egen indflydelse i relationen. Jeg blev udfordret, men på en måde, hvor jeg fik større selvindsigt, og det kunne jeg rigtig godt lide.
Sacha Kofod, Fuldmægtig, Miljøstyrelsen

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    13.200 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    11.200 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 9.-10. oktober 2024, kl. 9.00-16.00
  • Kursets referencenr.
  • 38134
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    9. september 2024 kl. 12:00


    Afmeldingsfrist
    9. september 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Line Holm Vang

    Line Holm Vang
    Kursuskoordinator
    lic@djoef.dk
    33 95 01 96

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle