Oplev Københavns smukke kanaler og vær social samtidig. Vi vil gerne invitere dig, der lige er startet på RUC, med på comedy på kanalen for at få lidt ekstra socialt, efter studiestarten efterhånden er slut.
Vi giver dig muligheden for at mødes i sjove omgivelser med dine nye studiekammerater, så tag endelig en ven eller 4 med under armen og meld jer til dette arrangement. Det er gratis og kræver ikke Djøf-medlemskab.
Der vil være lidt aktivitet på turen rundt, hvor Daniel Buch vil sørge for gode grin undervejs. Måske du er stødt på hans navn i comedy-verdenen, da han er fast inventar på Comedy Zoo og blandt andet varmer op for Ruben Søltoft.
Så det er da bare med at sætte en aften af til at fejre, at du og dine studiekammerater er kommet godt i gang med semesteret. Vi sætter rammen om den første time, hvorefter folk kan tage videre eller hjem derfra.
Glæd dig til en sejlende, sjov aften i selskab med gode mennesker. Sæt et stort kryds i din kalender og husk at tilmelde dig, da der er begrænsede pladser.
Tilmelding
For at deltage i arrangementet er tilmelding nødvendigt.
Mødested
Ved Nettobådene i Nyhavn 71.