]]> ]]>

Arrangement

Sprogdagen 2020

Sprogprisen 2020 uddeles ved et festligt arrangement under temaet 'musikalitet i sproget'. 4 sprogekvilibrister åbner deres værkstøjskasser og giver smagsprøver på, hvad sproget kan, når det har musikalitet. Prisen uddeles i tre kategorier.

Eventpuljen

Hvad handler arrangementet om?

Sprogdagen er et både fagligt og festligt arrangement. Inden årets sprogpriser bliver delt ud, kan du høre inspirerende indlæg med afsæt i årets tema.

Temaet for Sprogdagen 2020: Musikalitet i sproget

Melodi, rytme og variation giver sproget mere liv. Leg med ord, sætninger og betydninger skaber overraskelse, energi og dynamik. Og modtagerne får ikke bare lyst til at læse og lytte; de kan også bedre forstå og huske, hvad en tekst handler om, når den svinger godt.

På Sprogdagen 30. marts lukker fire sproglige ekvilibrister op for deres værktøjskasser med gode råd, konkrete eksempler og masser af musikalitet. Mød blandt andet popsmed Steffen Brandt og højskoleveteran Jørgen Carlsen.

Læs mere om sprogprisen og se tidligere vindere på Sprogprisen.dk

Alle med interesse for sproget er velkomne. Tilmelding her på siden er nødvendig.

Sprogdagen 2020 afholdes hos Djøf i samarbejde med Dansk Sprognævn, sproget.dkDet Danske Sprog- og Litteraturselskab, Forbundet Kommunikation og Sprog, kurtstrand.dk, Syntaksis.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle