]]>

Arrangement

SMV'ere - bæredygtighed og forretning

Klima- og bæredygtighed står øverst på den samfundsmæssige dagsorden. Se nederst for tilmelding til online-mødet.

Hvad handler arrangementet om?

Det fysiske møde er desværre blevet aflyst på grund af Corona situationen, men du kan deltage på online-mødet. Se vedrørende tilmelding nederst på siden.

Danmark har opsat ambitiøse mål for reduktionen af CO2-udledningen frem mod 2030, og FN’s 17 verdensmål sætter en vigtig ramme for den bæredygtige omstilling af vores samfund. 

Bæredygtighed bør derfor være en del af virksomhedernes strategiske planlægning. Det gælder ikke mindst for DNA’et i dansk erhvervsliv; de mange små- og mellemstore virksomheder, hvor mange endnu ikke er kommet i gang med arbejdet med bæredygtighed. Fokus på bæredygtighed involverer blandt andet optimering af produktionen, prioritering af ressourcer, men også mulighed for åbning af nye markedsmuligheder og udvikling af nye produkter. Omstillingen er et kritisk forretnings- og konkurrencevilkår.

Der er således et stort potentiale for små og mellemstore virksomheder i arbejdet med bæredygtighed, som en strategisk del af forretningsudviklingen og de fremtidige indtjeningsmuligheder.

Dansk Erhverv og Djøf inviterer nu til et spændende og inspirerende netværksseminar, hvor vi stiller skarpt på arbejdet med bæredygtighed og de forretningsmuligheder indsatsen kan give for SMV’erne og selvstændige.
 
På seminaret kan du møde en række virksomheder og høre om deres erfaringer og udfordringer med bæredygtighed og forretning. Der vil være inspirerende oplæg fra erfarne konsulenter, som går ind i de muligheder og udfordringer arbejdet med bæredygtighed kan medføre, og anviser konkrete værktøjer til at optimere bæredygtighedsindsatsen i de enkelte virksomheder. Og så får du lejlighed til at møde og netværke med virksomhederne og deltagerne.

Seminaret er udviklet og tilrettelagt i samarbejdet mellem Dansk Erhverv og Djøf.

Deltag online

Du kan deltage online og være med, når vi sender live på nettet. Tilmeld dig det digitale arrangement 'Online-møde om bæredygtighed og forretning - SMV'ere'.

 

 

 

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Samarbejdspartnere

Dansk Erhverv


Se alle