Kursus

Skriv effektivt med engelske tekster

Få redskaber til at skrive engelske tekster hurtigere og mere præcist.

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder med skriftlig kommunikation på engelsk, men du er ikke native speaker. 
Du vil være en knivskarp og effektiv formidler. Og du ønsker effektive redskaber til at formidle faglige pointer i et klart sprog.

På kurset lærer du at:

  • gå ind i skriveprocessen med større overskud
  • skrive mere modtagerorienteret 
  • spotte, hvad der er væsentligt i en tekst 
  • komponere en engelsk tekst hurtigere
  • vinkle en tekst, så den fremstår skarp, præcis og utvetydig
  • finde de gode historier.

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

Kurset giver dig skriveværktøjer, der letter dit arbejde med at skrive alt fra engelske mails og rapporter til både videnskabelige og mere populære artikler. Din glæde ved at skrive bliver større, og du kan producere flere tekster på kortere tid med større overskud.

Du sender før kurset en engelsk tekst til underviseren, der er repræsentativ for din måde at skrive på. Du får ikke personlig feedback, men underviseren vil tilrettelægge øvelserne efter de styrker og svagheder, hun kan se, holdet har.

Kursets form

Kurset fokuserer på redskaber til en effektiv skrive- og arbejdsproces, men ikke på de sproglige finesser i det engelske sprog. 

Du skal selv medbringe en computer til kurset, da du kommer til at skrive en del i både små og lidt større skriveøvelser. 

Se alle