Djøf Studerende byder alle aktive velkommen hos Djøf til Semester kick-off. Sammen skal vi skyde det nye studieår i gang, og blive klar til et nyt arrangementsår.
Du kommer til at møde en masse andre aktive, på tværs af byer, studiesteder og fagligheder. Dagen vil blive fyldt med fagligt input, inspiration, netværk, fællesskab og ikke mindst god mad. Aftenen slutter af med et brag af en bytur.
Program følger snarest.
Få din transport dækket
Kommer du fra Jylland eller Fyn? Djøf dækker den billigst mulige transport. Du bestiller og betaler selv din transport, og kan efterfølgende få dine udgifter refunderet. Husk at gemme dine kvitteringer (dankortkvitteringer er ikke nok).
Overnatning
Kommer du fra Jylland eller Fyn? Djøf tilbyder overnatning på Generator Hostel Copenhagen i delte værelser med andre deltagere fra arrangementet. I forbindelse med tilmelding til arrangementet, kan du booke overnatning.
Oplysningsforpligtelse
Når du tilmelder dig et arrangement hos Djøf, har vi brug for nogle oplysninger om dig. Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med lovgivningen.
Læs mere i Djøfs Privatlivspolitik.