]]>

Kursus

Sådan skaber du psykologisk tryghed

Psykologisk tryghed er fundamentet for en sund kultur, der fremmer innovation og høj performance. Som leder får du indsigt i og redskaber til at højne den psykologiske tryghed i din egen organisation.

Startdatoer

23/08-22
København Ø
Venteliste
09/11-22
København Ø

Varighed

2,5 dage
09:00 - 16:00

Pris

14.300 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er for ledere, der ønsker viden om og kompetencer til at udvikle og lede psykologisk trygge teams/afdelinger. Du ønsker at skabe en kultur præget af gensidig tillid og rum til innovation og bedre resultater.

Kurset er også relevant for HR-professionelle og andre, der arbejder med udvikling af organisationen.

 

På kurset får du:

  • viden om psykologisk tryghed og teorierne bag
  • indsigt i, hvordan du skaber en kultur præget af tillid og åbenhed
  • viden om vigtigheden af tryghed for at skabe innovation og gode resultater
  • indsigt til at udvikle effektive teams, der samarbejder og træffer fælles beslutninger
  • redskaber til at håndtere udfordringer og fejl
  • inspiration og værktøjer til at igangsætte tryghedsskabende initiativer i din daglige ledelse
  • kompetencer til at bidrage konstruktivt i den ledergruppe, du selv indgår i.

Kursets indhold

Kurset giver dig en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at have en høj grad af psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Du ser nærmere på din egen rolle som leder og på kulturen i den organisation, du er en del af. Du får indsigt i teorier, metoder og redskaber til at højne oplevelsen af tryghed i dit team, din afdeling eller din organisation.

Ifølge ophavskvinden til begrebet psykologisk tryghed, Harvard-professor Amy C. Edmondson, går hovedparten af organisationer i dag glip af vital læring, innovation og vækst, fordi medarbejderne alt for ofte holder sig tilbage med besværlige idéer, ildehørte sandheder eller viden om fejl. Årsagen er, at de frygter at dumme sig over for chefen og kollegerne, at blive ydmyget eller ligefrem straffet for det.

I et team eller en organisation med psykologisk tryghed er kulturen præget af gensidig respekt og tillid. Det er ikke farligt at tale om vigtige ting, selvom de er vanskelige og bøvlede. Det betyder bl.a., at der er plads til undren, at fejl bliver brugt konstruktivt, og at kolleger er gode til at videreudvikle på hinandens idéer – og det kan frigive energi og højne den samlede performance.

Vælg startdato

  • Modul 1

    Teorien bag og brugbare metoder til at skabe psykologisk tryghed

    23.-24. august 2022

    På modul 1 får du en introduktion til psykologisk tryghed. Du lærer perspektiverne bag tænkningen, og du får metoder til, hvordan du bidrager til at skabe tryghed i de grupper, du indgår i som leder.

    Dag 1 giver dig:

    • viden om, hvordan oplevelsen af tryghed påvirker læring, innovation, fejlhåndtering og trivsel 
    • viden om psykologien bag, fx gruppepres og konformitet, autoritetens rolle i teamet og gruppetænkning
    • en analyse af den psykologiske tryghed i en gruppe, du er leder af eller indgår i 
    • værktøjer til, hvordan du selv kan bidrage til at skabe tryghed i en gruppe
    • praktisk træning i at lede en gruppe hen imod tryghedsskabende samarbejde.

     

    Dag 2 giver dig:

    • mere praktisk træning i at lede en gruppe hen imod psykologisk tryghed
    • metoder til at styrke oplevelsen af tryghed i dit team
    • feedback på, hvordan du bidrager til andres oplevelse af tryghed
    • handleplan for dit næste skridt, og hvad du gerne vil hjem at træne i egen organisation.

     

    Læs mindre
  • Modul 2

    27. september 2022 - virtuel dag kl. 9-12.30

    På modul 2 mødes vi og drøfter de konkrete erfaringer, du har fået med at arbejde med psykologisk tryghed i din egen organisation.

    Vi har fokus på:

    • Erfaringer og læring fra træningen derhjemme
    • Hjælp til fastholdelse og fortsat fokus på psykologisk tryghed.

Hvorfor lære om psykologisk tryghed?

Alle taler om psykologisk tryghed. Det er der en god grund til. Det er videnskabeligt bevist, at oplevelsen af tryghed er essentielt, når det kommer til at skabe velfungerende højt performende teams.

Tryghed øger ikke kun engagementet og tilfredsheden i teams, i kølvandet følger også innovation og kreativitet og i sidste ende bedre performance.

Læs mere om psykologisk tryghed i et eksklusivt interview med ophavskvinden til begrebet, Amy C. Edmondson. Amy C. Edmondson er Harvard-professor, forfatter og en af verdens tre mest indflydelsesrige ledelsestænkere.

Du kan også læse et interview med forfatter og ledelsesrådgiver Christian Ørsted, der forklarer, hvordan den anerkendende og tillidsbaserede danske ledelsesstil kan stå i vejen for psykologisk tryghed.

 

Kurset bliver udbudt i samarbejde med CfL.

Hvem underviser?

Pernille Grove

Pernille Grove
Psykolog og seniorkonsulent

Pernille er en erfaren underviser og konsulent indenfor leder- og organisationsudvikling. Hun har x antal års erfaring med at udvikle teams og coache ledere i både offentligt og privat regi. Pernille er uddannet psykolog (cand. psych) med speciale i arbejds- og organisationspsykologi og har en lang række certificeringer i forskellige testværktøjer.

Marie Louise Halvgaard Møller

Marie Louise Halvgaard Møller
Psykolog og konsulent

Marie Louise har en baggrund i organisationspsykologi og er specialiseret i udvikling af individer og grupper, samt psykologisk tryghed/sikkerhed. Hun har undervist i psykologi indenfor en række emner, fx ledelse, personlighed og typologi, rekruttering og personlig udvikling. 

Kursets form

Kurset består af to moduler. Det første er et todagesmodul med fysisk fremmøde, mens det sidste modul foregår virtuelt og varer en halv dag.

På modul 1 er der en teoretisk del, hvor du får en forståelse for konceptet psykologisk tryghed og teorien bag. Derudover er der en praktisk del, hvor du er med til at oversætte teori og metoder til konkrete ledelseshandlinger via øvelser og praktisk træning.

Du øver dig i egen organisation i perioden mellem modul 1 og 2. På modul 2 fokuserer vi på din opnåede læring og de udfordringer, du og de andre deltagere er stødt på undervejs.

 

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    14.300 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    14.300 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    16.900 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • Modul 1: 23.-24. august 2022

    Modul 2: 27. september 2022 - virtuel dag kl. 9-12.30.

  • Kursets referencenr.
  • 36307
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    23. juli 2022 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    23. juli 2022
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Louise Thomsen

    Christina Louise Thomsen
    Kursusansvarlig
    cth@djoef.dk
    33 95 98 34

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle