]]>

Kursus

Retorik II

Tilpas dine værktøjer til konkrete udfordringer og øg din troværdighed som TR.

Hvem henvender kurset sig til?

Alle tillidsrepræsentanter og suppleanter, der har gennemført Retorik I.

Værktøjskassen har du med fra retorik I, men denne gang handler det om at tilpasse dine værkstøjer til de konkrete udfordringer, som du møder i din rolle som tillidsrepræsentant.

På kurset får du:

Du vil på dette kursus, med udgangspunkt i retorikkens lære om etos, få mere viden om:

  • Hvordan man styrker sin troværdighed
  • Hvordan man får et solidt grundlag for at overbevise andre. 

Kurset lægger vægt på konkrete øvelser og hver enkelt kursist får:

  • En personlig individuel feedback fra undervisere
  • En video med sig selv
  • En individuel plan for videreudvikling.

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets form

På kursets to dage vil vi veksle mellem øvelse og teori.

Deltagerne tager hver en konkret kommunikationssag/opgave med på kurset, som vil blive udgangspunkt for undervisningen. Før forløbet vil du få 15 minutters telefonkonsultation med Barbara Læssøe Stephensen om den opgave, som du har valgt at tage med.

Vi arbejder videre med, hvordan man skærper argumenterne og bliver god til at vælge den rigtige kommunikationsform til den rigtige kommunikationssituation. Men først og fremmest arbejder vi med at styrke den enkelte deltagers styrker og svagheder som kommunikator. 

Vi ser på gestik, mimik og stemmebrug, og vi arbejder med klarhed i sproget og evnen til at til bruge empati til at styrke sin kommunikation.

Se alle