]]>

Kursus

Rekonstruktion A-Z

Lær de vigtigste redskaber til rekonstruktion, som kan redde virksomheder gennem alvorlige økonomiske kriser, heriblandt de nye rekonstruktionsregler som følge af COVID-19.

Startdato og sted

10. marts 2022
København Ø

Aflyst

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

4.400 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du er fx advokat, advokatfuldmægtig eller virksomhedsjurist. Du kan også være revisor eller rådgiver i finanssektoren, eller måske er du ansat ved domstolene eller som juridisk medarbejder i en offentlig myndighed.

På kurset får du:

  • overblik over rekonstruktionsprocessen i dansk ret
  • indsigt i de væsentligste regler om rekonstruktion i konkursloven
  • viden til at kunne træffe væsentlige beslutninger før og under en rekonstruktion
  • indblik i den seneste retspraksis
  • en introduktion til de forandringer, der følger af rekonstruktionsdirektivet og det fremsatte lovforslag L 65 om ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af COVID-19.

Kursets indhold

Kurset giver dig en dybdegående introduktion til dansk rets regler om rekonstruktion, som kun er blevet endnu mere relevante i forbindelse med coronakrisen.

Rekonstruktionsreglerne vil i den kommende tid undergå en række forandringer som følge af rekonstruktionsdirektivet og ændringer med sammenhæng til COVID-19. Kurset giver dig en status på og en gennemgang af de aktuelle forandringer.

 

 

  • Dagens opbygning

    Det, du skal vide om rekonstruktion

    10. marts 2022, kl. 9.00 - 16.00

    På kursusdagen kommer du igennem rekonstruktionsreglerne og praksis fra A til Z. Du får både overblikket, praktiske cases og de seneste ændringer.

    Dagen giver dig:

    • kendskab til de overvejelser, der ligger bag valget mellem at rekonstruere i konkurs eller i rekonstruktion
    • viden om, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at vælge at rekonstruere en skyldners virksomhed gennem rekonstruktion frem for konkurs eller en udenretlig løsning
    • indgående kendskab til de redskaber, konkursloven stiller til rådighed for en nødlidende skyldner
    • overblik over nyeste retspraksis, fx vedrørende modregning og de gældende stemmeregler
    • kendskab til de processuelle regler ved en rekonstruktionsbehandling
    • overblik over de aktuelle regelændringer som følge af rekonstruktionsdirektivet og L 65 om ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af COVID-19.
    Læs mindre

Hvem underviser?

Line Langkjær

Line Langkjær
Adjunkt, ph.d., cand.jur., Aarhus Universitet

Line forsker i insolvensret og underviser i rekonstruktion på Aarhus Universitet. Som forsker og med en baggrund som advokat har hun en stærk både teoretisk og praktisk tilgang til emnet. Line har tidligere været ansat som advokat ved Lett Advokatpartnerselskab, hvor hun bl.a. arbejdede med konkurs- og rekonstruktionsbehandling. Hun har i de senere år deltaget som Danmarks repræsentant ved UNCITRAL (United Nations Commission on International Trade Law), hvor der p.t. pågår arbejde vedrørende rekonstruktion af SMV’er. 

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner. Du får rig lejlighed til at bidrage aktivt i diskussioner om reglernes indhold og til at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere og med underviserne.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Covid-19-forholdsregler på kurser 

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne. 

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    4.400 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    4.400 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    4.950 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 10. marts 2022, kl. 9.00 - 16.00

  • Kursets referencenr.
  • 34946
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    24. februar 2022 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    10. februar 2022
  • Yderligere info, kontakt
  • Lene Petersen

    Lene Petersen
    Kursusansvarlig
    lpt@djoef.dk
    33 95 96 42

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle