Kursus

Professionel strategisk forhandling

Du får tre dages intensiv træning i strategisk forhandlingsteknik

Startdato og varighed

19. november 2018
3 dag(e)

Tid og sted

10:00-17:00
København Ø

Pris

14.300 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Hvem henvender kurset sig til?:

Du er forhandler, og du har en vis erfaring i professionel forhandling. Du ønsker at udvide dine redskaber og personlige styrker som forhandler.

Vi anbefaler, at du starter med kurset ’Den nye forhandler’, hvis du ikke har et teoretisk fundament fra tidligere.

På kurset lærer du at:

  • agere effektivt, sikkert og reflekteret i rollen som forhandler
  • tackle konfliktfyldte forhandlinger med din modpart
  • forhandle i situationer med personlige interesser i spil 
  • lægge en strategisk ramme om din forberedelse
  • prioritere og vægte dine interesser 
  • analysere din modparts interesser
  • bruge forhandlingsrummet mere adræt.

Kursets indhold

På kurset bliver du rustet til at tackle professionelle strategiske forhandlinger. Du får både et sikkert teoretisk afsæt og enkle forhandlingsredskaber, du kan bruge i dine egne forhandlinger.

Gennem træning bliver du bedre til at planlægge og gennemføre en forhandlingssituation med det bedst mulige resultat. Du lærer at være mere fast og vedholdende og samtidig bevare de gode relationer til din modpart.

Program

Kursets form

Den casebaserede og redskabsorienterede undervisning kombineret med teorien gør dig i stand til at håndtere dine forhandlinger, vanskelige situationer og konflikter mere konstruktivt. Du når bedre resultater, fordi du bliver mere bevidst og strategisk.

Du får bogen 'Bedre forhandling’ af Nicolai Robinson (Djøf Forlag, 2012).

Kurset er en del af Djøfs modulopbyggede forhandleruddannelse. Du kan tage kurset alene, men vi anbefaler, at du starter med kurset ’Den nye forhandler’, hvis du ikke har et teoretisk fundament fra tidligere. Læs mere om Forhandleruddannelsen.

Kurset giver dig adgang til at tage en eksamen i forhandling, i op til to år efter at du har gennemført kurset.

Kurset svarer til 21 lektioner.

Pris og praktisk info

Typiske spørgsmål

Når du har fundet kurset, du vil tilmeldes, kan du enten klikke på tilmeldingsknappen eller sende en mail til den kursusansvarlige med dine kontakt- og faktureringsoplysninger.
Ja - alle vores kurser er åbne for såvel medlemmer af Djøf som ikke medlemmer, hvis ikke andet er angivet på det enkelte kursus.
Ja - forplejning er inkluderet i kursusprisen. Forplejningen vil oftest bestå af morgenbrød med kaffe/the, frokost samt eftermiddagskaffe/the med kage. Kurser med overnatning er inklusiv middag.
Vi beslutter 1 måned før start, om kurset gennemføres. Det vil derfor være optimalt, hvis du tilmelder dig inden. Vi modtager dog tilmeldinger helt frem til kursusstart.

Afmeldingsfristen er en måned inden kursets start med mindre andet er anført under det enkelte kursus. Der kan vederlagsfrit foretages afmelding inden afmeldingsfristens udløb. Ved senere afmelding, dog senest 14 dage før kursets start, opkræves et administrationsgebyr på 50 % af kursusafgiften.

Ved afmelding senere kan nedsættelse af kursusafgiften ikke påregnes. Pladsen kan dog vederlagsfrit overføres til en anden deltager fra samme virksomhed. Afmelding foretages på mail eller via Mit Djøf, hvis du er medlem.

Hvis du bliver syg, er du velkommen til at overlade pladsen til en anden deltager fra samme virksomhed uden beregning. Vi vil dog gerne have besked herom, så vi kan orientere underviser, kursussted m.m. 
Det vil fremgå i fakta-boksen på det enkelte kursus, hvis der er overnatning mellem kursusdagene. Hvis der ikke står noget, er der ikke overnatning inkluderet i prisen. Vi kan dog godt være behjælpelige med bestilling af overnatning, hvis du har brug for det. Kontakt den kursusansvarlige, hvis du ønsker hjælp med dette.

Der bliver sendt en velkomstmail med praktiske informationer om kurset 1-2 uger før kursusstart. På enkelte kurser vil der være forberedelse  - du vil i så fald blive orienteret i god tid

 

Cirka 1 måned før kursusstart fremsender vi faktura for din deltagelse på kurset. Har du brug for en faktura tidligere eller at få opdelt fakturaen i rater, kan det selvfølgelig godt lade sig gøre. Kontakt den kursusansvarlige og aftal nærmere.

Hos Djøfs Kurser og Uddannelser kan vi tilbyde dig helhedsorienteret rådgivning. Vores rådgivere er fagligt velfunderede med et stort kendskab til djøfernes kompetencer og arbejdsområder. De er bredt orienteret om det danske kursusmarked og har erfaring med rådgivning på alle niveauer. Med spidskompetencer inden for hvert deres felt, vil du altid blive matchet med den mest kompetente rådgiver.

Du kan enten skrive til os på kurseroguddannelser@djoef.dk eller ringe på tlf. 33 95 97 00.

Se alle