]]>

Netværk

Netværk for dig, der vil være leder

Få klarhed om, hvad ledelse indebærer, og hvordan du kan gøre dig selv parat til lederjobbet.

Startdato og sted

09. februar 2023
Online

Varighed

3 møder
17:00-19:30

Pris

Gratis
Medlemmer

Hvem henvender netværket sig til?

Du er i job og har mellem 3-6 års erfaring i jobbet og kunne godt tænke dig at gå mere efter ledelse, indflydelse og ansvar. 

På netværket får du:

  • et fortroligt arbejdsrum til at forfølge dine lederambitioner
  • ny viden og forskellige perspektiver på ledelse
  • sparring og feedback på dilemmaer på din vej mod ledelse.

Netværkets indhold

Netværket har fokus på at styrke din viden, adfærd og tankebaner på din vej mod ledelse. Det er samtaler om, hvordan du kan udvikle dit lederskab og tage et større ansvar gennem initiativer og relationer. Det er koncentreret tid til at lytte, tale, reflektere og lære af egne og andres erfaringer. Både det, som virker nemt, og det, som er svært. Netværket er tilrettelagt efter, at du er i job og inddrager din aktuelle hverdag fra jobbet.

 

Temaer for møderne

Hvert netværksmøde har et ledelsestema med 3-5 centrale spørgsmål og en dagsorden med strukturerede udviklingssamtaler og sparring. Med programmet følger relevante baggrundsmaterialer til at understøtte temaet i form af et par artikler/videoer/podcasts og en opgave før mødet.

Netværket har 3 overordnede mødetemaer:

  • Dine ambitioner om at lede
  • Udvikling af dit lederskab
  • Næste skridt - mod ledelse eller?

Hvem faciliterer netværket

Christian Ahlefeldt-Laurvigen

Christian Ahlefeldt-Laurvigen
Chefkonsulent, Djøf

Ledelses- og chefkonsulent Christian Ahlefeldt-Laurvigen, Djøf. Christian er blandt andet oplægsholder, fagansvarlig for netværksgrupper, underviser og blogger. Han har lang erfaring med at coache, sparre med og facilitere ledere og topledere i deres professionelle og personlige udvikling.

dk¤djoef¤cal 
21489836

Netværkets opbygning

Vi anvender et effektivt koncept, som sikrer et højt udbytte. Det giver optimale muligheder for at lære hinanden at kende og at udvikle din praksis gennem oplæg, samtaler og refleksion. Der vil være masser af samspil og variation, om det foregår fysisk eller online.

  • Netværket er fuldt faciliteret
  • 3 intensive møder
  • gruppe med 12-24 deltagere.

Netværket ledes af en erfaren konsulent og mødeleder. Konsulenten har ansvaret for, at proces og indholdet på møderne fungerer på et højt fagligt niveau, så du kan koncentrere dig om indholdet og samtalerne i netværket.

Ved sidste møde vil du blive introduceret til Djøfs mentorprogram, og vil herefter få mulighed for at søge om en mentor. 

Obligatorisk fremmøde

Din deltagelse i det første møde er obligatorisk og en forudsætning for at deltage i de øvrige møder, da vi her taler om netværkets spilleregler, bruger en del tid på at lære hinanden at kende og aftaler temaerne for de kommende møder. 

Oplysningsforpligtelse

Netværksgruppen har som et af sine primære formål at udvide deltagernes personlige netværk. Når du tilmelder dig en netværksgruppe hos Djøf, har vi derfor brug for at dele nogle oplysninger om dig med de øvrige deltagere, så I kan få mest muligt ud af netværket, og så facilitatorer/oplægsholdere kan forberede sig bedst muligt. 

Djøf udarbejder en deltagerliste med deltagernes navne, stillingsbetegnelser, ansættelsessteder og mailadresser (den, som du har oplyst ved tilmeldingen). Deltagerlisten udleveres til deltagere og facilitatorer/eventuelle oplægsholdere, ligesom der vil blive uddelt navneskilte og bordkort ved fysiske netværksmøder. 

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    Gratis
  • Sted
  • Online
  • Netværkets referencenr.
  • 37081
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    1. februar 2023 kl. 23:59
  • Yderligere info, kontakt
  • Marie Cloos Petersen

    Marie Cloos Petersen
    Netværkskoordinator
    mcp@djoef.dk
    33959963

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik. Læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom.

    Din sikkerhed ved brug af Zoom
    Når du deltager i et online-arrangement, online-netværk eller online-kursus arrangeret af Djøf, vil det foregå via videotjenesten Zoom. Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom Pro account. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom.

Se alle