]]>

Arrangement

Præsentér dig til succes

Til arrangementet "Præsenter dig til succes" vil du få værktøjer til og forståelse for, hvordan du formidler dit budskab til perfektion. I samarbejde med UngKom og to fremragende foredragsholdere vil vi klæde dig på til at vinde eksamen, jobsamtalen og give dig redskaber til fremtiden.

Hvad handler arrangementet om?

Hvordan får man formidlet sit budskab til perfektion, samtidig med man skaber god kontakt til sine lyttere, har et åbent kropssprog, og har styr på sin PowerPoint præsentation i baggrunden? Det kan for mange være en stor udfordring at finde ud af, hvordan man får styr på alle disse ting på samme tid. Derfor inviterer vi, i Djøf Studerende Nord og UngKom, jer til arrangementet ”Præsentér dig til succes”. Her vil I kunne få de rette redskaber til at fortælle den gode historie, lave den perfekte præsentation og blive en troværdig formidler.

Du vil endvidere få redskaber til, hvordan du forbereder dig bedst muligt, laver det rigtige Powerpoint, men vigtigst af alt, hvordan du lærer at stole på dig selv og slippe nervøsiteten. Disse værktøjer vil både kunne bruges under studietiden, til jobsamtalen og når du kommer ud på arbejdsmarkedet, og skal præsentere vigtige budskaber i virksomheden. Kom og tag del i lærerigt og hyggeligt arrangement med Djøf Studerende Nord og Ungkom, hvis du vil lære om, hvordan du kan brilliere til dine næste præsentationer. Vi sørger for forplejning, hvis du kommer med det gode humør.

Program

Kl. 17.00 Velkomst ved Djøf og UngKom
Kl. 17.15 Rami Jamal Ismail
Kl. 18.00 Pause og networking
Kl. 18.30 Lasse Løber
Kl. 19.15 Spørgsmål og svar
Kl. 19.30 Tak for i aften.

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle