23. november 2023, kl. 9.00 - 16.30
Den første dag på ’Politisk kommunikation og strategi’ dykker du ned i de politiske beslutningsprocesser, og hvordan de påvirker dit arbejde. Du analyserer, hvordan beslutningstagere og aktører på dit arbejdsområde tænker og agerer, og hvilke udfordringer og muligheder det giver dig i forhold til at varetage området effektivt og udvikle nye løsninger.
Du får konkrete eksempler og værktøjer, som gør dit strategiske arbejde med bl.a. interessenthåndtering mere effektivt, når du skal betjene politikere, udvikle ny policy eller lignende.
Dagen giver dig svar på:
- hvordan politiske beslutninger bliver truffet, og hvilke hensyn beslutningstagere vægter højt
- hvordan eksterne aktører arbejder med politisk påvirkning og dialoger
- hvordan samspillet fungerer mellem politiske aktører og medierne
- hvilke strategiske muligheder du og de andre forskellige aktører har i en beslutningsproces
- hvordan du kan arbejde strategisk med at sætte politiske dagsordener for din organisation.