]]>

Arrangement

Podcast - sådan kommer du i gang

Overvejer du at lave din egen podcast eller drømmer du om selv at blive gæst i andres podcast? Så deltag i dette webinar og få konkrete tips af Camilla Lærke Lærkesen.

Hvad handler arrangementet om?

At lave - eller deltage i – podcast, er en blandt flere markedsføringskanaler. Men hvad kræves der for at komme i gang med sin egen podcast - både teknisk, men også i forhold til forberedelse og markedsføring? Og hvordan møver du dig ind i et podcaststudie som gæst?

Alt det spørger vi Camilla Lærke Lærkesen om til dette online-arrangement. Camilla Lærke Lærkesen laver ikke blot selv podcasts – hun hjælper også andre med at få dem produceret.

Før online-arrangement er du meget velkommen til at sende spørgsmål relateret til podcasts til moderator, Thorleif Trust Gotved på ttg@djoef.dk, som vil gøre sit bedste for, at vi i løbet af eventen kommer forbi så mange spørgsmål som muligt.

Djøf Business Community

Dette event er en del af Djøf Business Community. Djøf Business Community er er et mødested for iværksættere, selvstændige og dig, der drømmer om at blive det.

Kernen i vores koncept er gensidig sparring og feedback. Det er vores målsætning, at alle skal gå klogere hjem og have fået nye relationer efter at have deltaget i et event i Djøf Business Community.

Du er meget velkommen til at tilmelde en gæst og tage dem med til dette event. Det er gratis at deltage – også for ikke-medlemmer. De skal blot tilmelde sig.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle