]]>

Arrangement

Organisationernes dag

Vi står midt i en forandring med mange ønsker til arbejdslivet. Hvordan kan de faglige organisationer arbejde med det?

Dato og sted

21. september 2022
Valby

Varighed

09:15-16:15

Pris

Gratis
Medlem af Branchenetværk Løn

Hvad handler arrangementet om?

Vi begynder dagen med, at arbejdslivsforsker Janne Gleerup tegner det store billede af, hvilke trends der er i gang på arbejdsmarkedet, hvad der kendetegner moderne arbejdstagere, og hvad forventningerne er til arbejdslivet og sammenhængen til den øvrige del at livet.

Herefter har vi tre forskellige workshops, hvor vi dykker dybere ned i:

Lavere arbejdstid

Der er store grupper SOSU'er, sygeplejersker og pædagoger, som i dag ikke arbejder fuldtid, og fagforeningerne arbejder for retten til fuldtid, men er det den rette vej at gå? For samtidig er der en stadig længere række af eksempler og forsøg med lavere arbejdstid i virksomheder, organisationer og kommuner.

Pernille Garde Abildgaard udfordrer os på, hvordan der kan tænkes anderledes, og vi drøfter, hvordan der kan arbejdes med lavere arbejdstid, hvad modellerne kan være, og hvad fagbevægelses rolle er i dette.

Det hybride arbejdsliv

Efter corona er der flere tendenser. Nogle er vendt tilbage til fysiske arbejdspladser. Andre foretrækker at arbejde på distancen, så hvordan håndterer vi det hybride arbejdsliv, hvor vi ikke nødvendigvis arbejder på samme tid og sted?

David Karstensen deler erfaringer fra Finanssektorprojektet Future Work Lab. Vi drøfter gode råd, advarselslamper og håndgreb, vi kan bruge i det faglige arbejde med det hybride arbejdsliv.

Arbejdsgiverlogikker

Gennem en række overenskomstforhandlingsrunder har det været svært at komme igennem med meget andet end løn mod salg af noget i overenskomsterne eller mere fleksibilitet. Hvordan bliver arbejdsgiverne interesserede i at indgå i diskussioner af andre elementer ved de centrale overenskomstforhandlinger?

Christian Lyhne Ibsen giver os et indblik i arbejdsgivernes rationaler og logikker, og vi drøfter, hvordan vi i de faglige organisationer får koblet det sammen med vores interesser for forbedringer i arbejdslivet.

Dagen rundes af med et perspektiverende oplæg ved Thomas Terney, der giver os et indblik i, hvordan kunstig intelligens kan komme til at påvirke arbejde og dermed arbejdslivet i fremtiden.

Program

  • Kl. 9.15

    Ankomst og morgenmad
  • Kl. 9.30

    Velkommen
  • Kl. 9.45

    Perspektiver på arbejdslivet.

    Et samlende oplæg, der giver forskellige perspektiver på, hvad der sker i arbejdslivet ved Janne Gleerup på baggrund af bogen 'Arbejdslivet i et kritisk perspektiv''

  • Kl. 10.45

    Pause
  • Kl. 10.55

    Introduktion til workshops
  • Kl. 11.00

    Workshops
  • Kl. 12.00

    Frokost
  • Kl. 13.00

    Workshops
  • Kl. 14.00

    Pause
  • Kl. 14.15

    Kunstig intelligens og fremtidens arbejdsliv
  • Kl. 15.30

    Afslutning
  • Kl. 15.45

    Netværk med vin og snacks
  • Kl. 16.15

    Tak for i dag
  • Hvem er oplægsholder?

    Janne Gleerup

    Janne Gleerup
    Lektor, arbejdslivsforsker, cand.mag. og ph.d., Roskilde Universitets Center

    Janne Gleerup er lektor og arbejdslivsforsker. I 2018 var hun medforfatter af bogen 'Prekarisering – og akademisk arbejde', der er en analyse af prekariseringens årsager herhjemme, dynamikker og former. Hvad er det, der driver prekariseringen frem? Og hvor fører den os hen?

    Pernille Garde Abildgaard

    Pernille Garde Abildgaard
    Indehaver og direktør i TAKE BACK TIME, forfatter, Go-To-Woman for Burning Down the Hamsterwheel

    David Karstensen

    David Karstensen
    Antrololog

    David Karstensen er uddannet antropolog og har i knap 20 år arbejdet som konsulent med strategiske forandringsprocesser i organisationer og kompetenceudvikling med fokus på ledelse, styrket samarbejde og innovation. Gennem de seneste 3 år har David været en del af Future Work Lab – et samarbejdsprojekt mellem parterne i den finansielle sektor med fokus på hvordan man gennem nytænkning og eksperimenter kan arbejde med trivsel og mental sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv. Læs eventuelt mere på www.futureworklab.dk

    Christian Lyhne Ibsen

    Christian Lyhne Ibsen
    Lektor og arbejdsmarkedsforsker, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS)

    Thomas Terney

    Thomas Terney
    Ph.d. i kunstig intelligens

    Thomas er ekspert i kunstig intelligens, foredragsholder og forfatter til bogen ’Kampen om fremtiden’. I mange år har han arbejdet som leder i krydsfeltet mellem digital innovation og forretning. Nu hjælper han organisationer med deres digitale transformation.

    Pris og praktisk info

    • Pris
    • Medlem af Branchenetværk Løn
      Gratis
    • Arrangementets referencenr.
    • 36749
    • Frist
    • Tilmeldingsfrist
      19. september 2022 kl. 23:59
    • Yderligere info, kontakt
    • Anni Andersen

      Anni Andersen
      Arrangementskoordinator
      ana@djoef.dk
      33959975

    • Behandling af personoplysninger
    • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

    Se alle