Arrangement
Organisationernes dag 2018 stiller skarpt på, hvordan nye teknologier kan disrupte løn- og ansættelsesvilkår, give grobund for nye virksomhedsformer og muligheder.
Er du nysgerrig på, hvordan nye virksomhedsformer påvirker arbejdslivet? Og vil du være med til at diskutere, hvordan teknologi kan disrupte løn- og arbejdsvilkår, men også give nye muligheder, når der for eksempel introduceres robotter i rådgivningsarbejdet? Så skal du deltage i Djøfs Branchenetværk for ansatte i lønmodtagerorganisationers temadag Organisationernes dag med fokus på fremtidens arbejdsmarked, som vi så småt allerede har eksempler på.
Vi forsøger at komme hele vejen rundt om fremtidens arbejdsmarked, og hvad det betyder for virksomheder, medarbejdere og faglige organisationer, vores medlemmer og ikke mindst os selv som ansatte i faglige organisationer. Ambitionen er at få en dybere indsigt i de muligheder og udfordringer arbejdslivet står overfor, og at bidrage til et signalement af den fremtid, vi står midt i, så vi kan være med til at forme den videre udvikling af fremtidens arbejdsmarked.
Organisationernes dag er Branchenetværk Løns særlige temadag for medlemmer ansat i Lønmodtagerorganisationer og a-kasser.
Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt