]]>

Netværk

Online-netværk for Young Professionals på jobjagt

Har du et par års erfaring, og er du blevet fritstillet på grund af Covid-19? Så kan et netværk med andre Young Professionals på jobjagt blive vejen til dit næste job.

Hvem henvender netværket sig til?

Denne onlinenetværksgruppe er for dig, der har et par års erfaring og som på baggrund af Covid-19 søger et nyt job. Du ønsker at blive skarpere på, hvordan du kommer videre, hvordan du formidler, hvad du kan bidrage med, hvordan du taler ind i virksomheders behov, og hvordan du får ny energi til din jobsøgning.

På netværket får du:

  • inspiration til din jobsøgningsstrategi
  • indblik i strategisk brug af dit netværk
  • unik sparringsmulighed på din jobsøgningsproces
  • intenst forløb med fokus på at skabe gejst og ny energi.

Netværket har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Netværkets indhold

På det første onlinenetværksmøde udvælger netværksgruppen sammen de temaer, som I ønsker at arbejde med gennem erfaringsudveksling og sparringsopgaver. Temaerne kan fx være:

  • sådan sælger du dine kompetencer
  • find og ræk ud til relevante virksomheder
  • den gode jobsamtale.

I netværksgruppen får du et fællesskab med andre, som er i samme situation som dig, og måske varer netværket ved, når jobbene er fundet.

Netværkets opbygning

  • netværket er fuldt faciliterede onlinemøder
  • 4 møder a 1,5 times varighed (kl. 10.00-11.30)
  • består af 16-20 deltagere
  • afholdes online via Zoom, og det er en forventning, at alle deltager med tændt webcam.

Netværket faciliteres af en erfaren proceskonsulent fra Djøf, som har ansvar for indholdet på møderne, og at de fungerer på et højt fagligt niveau, således at du kan fokusere på dialogen med de andre deltagere. 

Deltagelse på alle møder er centralt for netværkets værdi og oplevelse for alle. Tjek derfor allerede nu, at du kan deltage. Der er selvfølgelig forståelse for, at man stopper i netværket, hvis når man får et jobtilbud.

Netværksgruppen har naturligvis mulighed for, på eget initiativ, at fortsætte som et selvkørende netværk efter de første fire faciliterede møder. 

Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom Pro account. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom og læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom.

Oplysningsforpligtelse

Netværksgruppen har som et af sine primære formål at udvide deltagernes personlige netværk. Når du tilmelder dig en netværksgruppe hos Djøf, har vi derfor brug for at dele nogle oplysninger om dig med de øvrige deltagere, så I kan få mest muligt ud af netværket, og så facilitatorer/oplægsholdere kan forberede sig bedst muligt. 

Djøf udarbejder en deltagerliste med deltagernes navne, stillingsbetegnelser og ansættelsessteder og mailadresser (den, som du har oplyst ved tilmeldingen). Deltagerlisten udleveres til deltagere og facilitatorer/eventuelle oplægsholdere, ligesom der vil blive uddelt navneskilte og bordkort. 

Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i Djøfs privatlivspolitik.

Se alle