]]>

Arrangement

Online-møde om bæredygtighed og forretning - SMV'ere

Klima- og bæredygtighed står øverst på den samfundsmæssige dagsorden.

Hvad handler arrangementet om?

Danmark har opsat ambitiøse mål for reduktionen af CO2-udledningen frem mod 2030, og FN’s 17 verdensmål sætter en vigtig ramme for den bæredygtige omstilling af vores samfund.

Bæredygtighed bør derfor være en del af virksomhedernes strategiske planlægning. Det gælder ikke mindst for DNA’et i dansk erhvervsliv; de mange små og mellemstore virksomheder, hvor mange endnu ikke er kommet i gang med arbejdet med bæredygtighed. Fokus på bæredygtighed involverer blandt andet optimering af produktionen, prioritering af ressourcer, men også mulighed for åbning af nye markedsmuligheder og udvikling af nye produkter. Omstillingen er et kritisk forretnings- og konkurrencevilkår.

Der er således et stort potentiale for små og mellemstore virksomheder i arbejdet med bæredygtighed, som en strategisk del af forretningsudviklingen og de fremtidige indtjeningsmuligheder.

Dansk Erhverv og Djøf inviterer nu til et spændende og inspirerende netværksseminar, hvor vi stiller skarpt på arbejdet med bæredygtighed og de forretningsmuligheder indsatsen kan give for SMV’erne og selvstændige.

På seminaret kan du møde en række virksomheder og høre om deres erfaringer og udfordringer med bæredygtighed og forretning. Der vil være inspirerende oplæg fra erfarne konsulenter, som går ind i de muligheder og udfordringer, arbejdet med bæredygtighed kan medføre, og anviser konkrete værktøjer til at optimere bæredygtighedsindsatsen i de enkelte virksomheder.

Seminaret er udviklet og tilrettelagt i samarbejdet mellem Dansk Erhverv og Djøf.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Samarbejdspartnere

Dansk Erhverv


Se alle