]]>

Arrangement

Offentlig ledelse sat på spidsen - Roskilde

Hvordan kan handlekraftig ledelse komme borgerne endnu mere til gavn? Sammen inviterer Danske Regioner, DSR, KL, Lægeforeningen, KOMDIR, FOA og Djøf til debat om Ledelseskommissionens anbefalinger på fælles landstour.

Debat

Hvad handler arrangementet om?

Kom med indenfor, når en række organisationer går sammen og debatterer Ledelseskommissionens anbefalinger og sammenhæng i det offentlige.

Fem debatter i hele landet sætter offentlig ledelse på spidsen, og du har mulighed for at sætte dit præg.

Læs parternes invitation til arrangementerne 

Til gavn for borgerne

Vi diskuterer, hvordan handlekraftig ledelse kan komme borgerne til endnu bedre gavn. Vi kobler nye idéer sammen om ledelse med diskussionen om regeringens sammenhængsreform. Vi debatterer ram­merne på tværs og sætter spot på sammenhæng mellem ledelseslagene og på tværs af sektorer. Og sammen bliver vi klogere på, hvad der skal til for at omsætte Ledelseskommissionens anbefalinger til praksis.

Stafetten gives videre

På hver enkelt debat bliver der formuleret spørgsmål til deltagerne på det efterfølgende arrangement, og de vigtigste læringspunkter og anbefalinger bliver opsamlet undervejs. Vi videregiver dem herefter samlet til innovationsministeren til inspiration og politisk handling.

Hvad skal der til?

Er det endnu bedre strategisk ledelse, produktivitet, kreativitet, motivation og engagement, som skal få offentlige organisationer til at præstere bedst muligt? Og altså også god personaleledelse?

Er det et ledel­sesrum uden unødvendig dokumentation og bureaukrati? Og hvordan understøtter politikerne bedst ledelseskvaliteten og rammerne for ledelse i organisationen?

Skal vi have tættere dialog med borgere og brugere om behov og resultater? Eller hvad skal der til for, at lederne har mulighed for at gøre en forskel?

Det er blot nogle af de spørgsmål, vi håber bliver diskuteret.


Oplysningsforpligtelse

Når du tilmelder dig hos Djøf, har vi brug for nogle oplysninger om dig. Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med lovgivningen. Læs mere i Djøfs Privatlivspolitik.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Samarbejdspartnere

Danske Regioner

Dansk Sygeplejeråd

KL

Lægeforeningen

KOMDIR

FOA


Se alle