]]>

Arrangement

Nytårskur om afgiftsret

Foreningen Argument vil i samarbejde med forskningsgruppen 'FIRE', Fiscal Relations Law Journal, afholde en nytårskur for alle studerende på Det juridiske fakultet. Der vil være spændende oplæg inden for afgiftsret fra forskere og erhvervsfolk. Efter arrangementet bliver der serveret champagne og kransekage.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Arrangementet har til formål at give de studerende indblik i, hvad der er sket og vil ske inden for afgiftsretten, og hvordan erhvervslivet bruger forskning i deres arbejde. Oplægget skal således give en forståelse for sammenspillet mellem forskning og erhvervslivet og give de studerende et tilbageblik på 'det afgiftsretlige' 2018, samt hvad der kan forventes af 2019 inden for dette retsområde.

Desuden bidrager arrangementet til at 'bygge bro' mellem forskere og studerende på fakultetet, således at de studerende får en bedre forståelse for, hvilken forskning der præger det afgiftsretlige område, og hvad forskning kan bruges til i den praktiske hverdag. Slutteligt vil der være mulighed for at networke med forskere, erhvervsfolk og andre studerende på tværs af årgangene.

Målgruppe

Arrangementet afholdes af aktive medlemmer af Djøf Studerende i samarbejde med Djøf Studerendes aktivitetspulje. For at deltage skal du være studerende.

Program

Kl. 14.00 Velkomst ved Foreningen Argument
Kl. 14.10 Velkomst ved FIRE (Fiscal Relations Law Journal)
Kl. 14.20 Oplæg og skatte- og afgiftsretlige emner
Kl. 16.00 Networking

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle