Netværkets indhold
Når du er jobsøgende, kan det være en stor hjælp at have en netværksgruppe med andre djøfere, der er i samme situation som dig.
I netværket deler vi viden og udveksler aktuelle erfaringer med jobsøgningen. Det er et forum, hvor vi i fællesskab bliver klogere på, hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt gennem samtaler og sparring.
For mange har det været et vigtigt element til at holde energien i jobjagten og få ny inspiration.
Netværket består af tre faciliterede møder, og hvert møde har et fastlagt tema.
De 3 temaer er:
- Jobsøgningsstrategier
- Netværksbaseret jobsøgning
- Motivationen i jobsøgningen
Oplysningsforpligtelse
Netværksgruppen har som et af sine primære formål at udvide deltagernes personlige netværk. Når du tilmelder dig en netværksgruppe hos Djøf, har vi derfor brug for at dele nogle oplysninger om dig med de øvrige deltagere, så I kan få mest muligt ud af netværket, og så facilitatorer/oplægsholdere kan forberede sig bedst muligt.
Djøf udarbejder en deltagerliste med deltagernes navne og mailadresser (den, som du har oplyst ved tilmeldingen). Deltagerlisten udleveres til deltagere og facilitatorer/eventuelle oplægsholdere.
Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i Djøfs privatlivspolitik.