Netværkssamtalerne er for dig, som har 2-5 års erhvervserfaring, ønsker udviklingsfokuserede samtaler og sparring på dine karrieretanker i et fortroligt forum sammen med ligesindede.
Formålet med møderne er erfaringsudveksling om faglighed og karriere. Du kan gå med overvejelser om et jobskifte, være bange for at brænde fast i karrieren eller blot være nysgerrig på andres karrierevalg og refleksioner. De to møder er uafhængige og har hvert sit tema, og du kan deltage i det ene eller begge møder, hvis det lyder interessant og passer ind i din kalender.
På møderne får du:
- skabt overblik, klarhed og retning på din karriere
- et fortroligt frirum til at sætte spot på karrieretanker
- sparring i en stærk personlig og faglig gruppe
- et unikt indblik i, hvad der rører sig i andre virksomheder og organisationer.
Du kan høre korte inspirationsoplæg om karriere, erfaringsudveksle og sparre med de andre deltagere i plenum og i mindre grupper.
Som afrunding på møderne er der afsat tid til spørgsmål til en karriereekspert fra Djøf. Det officielle program varer i 2 timer og afsluttes med muligheden for 1/2 times uformel networking over et glas vin eller vand.
Gruppestørrelsen er mellem 16-24 deltagere samlet fra forskellige brancher og virksomheder.