Netværkets indhold
Netværket har fokus på at styrke din viden, adfærd og tankebaner på din vej mod ledelse. Det er samtaler om, hvordan du kan udvikle dit lederskab og tage et større ansvar gennem initiativer og relationer. Det er koncentreret tid til at lytte, tale, reflektere og lære af egne og andres erfaringer. Både det, som virker nemt, og det, som er svært. Netværket er tilrettelagt efter, at du er i job og inddrager din aktuelle hverdag fra jobbet.
Temaer for møderne
Hvert netværksmøde har et ledelsestema med 3-5 centrale spørgsmål og en dagsorden med strukturerede udviklingssamtaler og sparring. Med programmet følger relevante baggrundsmaterialer til at understøtte temaet i form af et par artikler/videoer/podcasts og en opgave før mødet.
Netværket har 3 overordnede mødetemaer:
- Dine ambitioner om at lede
- Udvikling af dit lederskab
- Næste skridt - mod ledelse eller?