]]>

Arrangement

Mit liv som bureaukrat i Danmark og Grønland

Pensionistforeningen har inviteret tidligere rigsombudsmand i Grønland og chef for hjemmestyrets administration Gunnar Martens til at fortælle om udviklingen i - og samspillet mellem - administrationerne og politikerne i Grønland og i Danmark.

Debat

Hvad handler arrangementet om?

Med udgangspunkt i sin bog ’Grønlandske tidsbilleder 1965-2005 - mit liv som bureaukrat’ vil tidligere chef for hjemmestyrets administration i den første tid og senest rigsombudsmand i Grønland, Gunnar Martens, fortælle om de første år i Grønlandsadministrationen, som i dag er en glemt verden, men som nu er ekstra aktuel for dem, som følger med i den nye sæson af TV-serien ’Borgen’.

Gunnar Martens kommer også ind på Grønlands politiske gennembrud, tiden med Grønlands Landsråd og Grønlands hjemmestyre i opstarten og første år.

Hvordan var det at vende tilbage til statsadministrationen til et ’svagt’ ministerium? Og hvordan var det at komme i Statsministeriet – et ’stærkt’ ministerium?

Gunnar Martens sætter også fokus på den statslige Grønlandsadministrations ombrydning og Dansk Polarcenters historie, og hvad man kan lære af den.

Desuden vil Gunnar Martens fortælle om:

  • statsministeren som grønlandsminister
  • rigsombudsmand i Grønland – en loppetjans
  • Grønlands hjemmestyre – en succes med skønhedspletter
  • Grønlands basale forudsætninger
  • Rigsfællesskabets gåde – The Enigma of the Crown.

Fra kl. 15.00 har du mulighed for at netværke over en kop kaffe og et stykke kage, inden Gunnar Martens begynder sit foredrag kl. 15.30.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle