At være mentor for jobsøgende kan være udfordrende og berigende på mange måder. Måske har du nogle oplevelser med mentees, du gerne vil dele eller måske har du reflekteret over, hvad der virker eller ikke virker i samtalerne med mentee.
Vil du gerne udvikle dig i rollen som jobsparringsmentor og både udvide og dele ud af din egen værktøjskasse, så er dette webinar noget for dig. På dette webinar kommer du selv i spil.
På dette morgenwebinar får du
- Introduktion til den særlige rolle som mentor for en jobsøgende
- Mulighed for møde en erfaren mentor, Britt Gadegaard, selvstændig It konsulent og mentor i Djøf, som deler sine erfaringer. Se video om, hvad Britt lægger vægt på som jobsparringsmentor
- Inspiration til at identificere mentees behov for støtte og arbejde med det i din relation til mentee
- Mulighed for at afprøve redskaber, der kan fungere i et jobsparringsforløb
- Mulighed for at stille dine spørgsmål Britt Gadegaard og Djøfs mentorteam
- Mulighed for at få vendt dine oplevelser og refleksioner i forbindelse med rollen som jobsparringsmentor.
Webinaret rummer dels en fælles præsentation, et interview med Britt Gadegaard og et par refleksionsøvelser, hvor du kommer til at dele dine tanker med andre mentorer.
Er der noget, der optager dig, så send gerne dine spørgsmål til os i god tid inden webinaret på dk¤djoef¤mentor
Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores webinar.
Oplysningsforpligtelse
Når du tilmelder dig hos Djøf, har vi brug for nogle oplysninger om dig. Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med lovgivningen.
Læs mere i Djøfs Privatlivspolitik.