]]>

Arrangement

Mental performance og mindfulness

Har du lyst til at blive klogere på mental performance og mindfulness og få værktøjer til, hvordan du kan skabe mere overskud i din studiehverdag? Vi har inviteret ledelseskonsulent Niels Vium fra virksomheden LEAD, der vil fortælle os meget mere om, hvordan du opnår bedre mental balance.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Semesteret er godt i gang igen, og det er tid til endnu et spændende arrangement for de studerende medlemmer. Arrangementet handler om, hvordan du får mere overskud i din studiehverdag. Vi får besøg af ledelseskonsulent, Niels Vium, som har en særlig interesse og ekspertise inden for personlig udvikling. Niels tager udgangspunkt i hjernen og de psykologiske teorier og vil blandt andet komme ind på, hvordan vi kan bruge viden fra søvn, kost og motion til mentalt at performe bedre.

Niels har gennem de seneste to et halvt år opbygget én af Danmarks mest populære podcast inden for personlig effektivitet. I podcasten 'MindCast' interviewer Niels erhvervsprofiler, sportsfolk, politikere og forskere om personlig effektivitet og mental performance.

På arrangementet får du Niels' gode råd til, hvordan du kan føle dig mindre træt, nå mere på kortere tid og forbedre din koncentrationsevne, så du får mere overskud til at håndtere dine udfordringer.

Program

Kl. 17.30 Velkomst ved Djøf
Kl. 17.40 Oplæg af Niels Vium
Kl. 18.30 Pause med forfriskninger
Kl. 18.45 Oplæg af Niels Vium
Kl. 19.30 Farvel og tak

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle