]]>

Kursus

Markedsføringsjura for praktikere

Markedsføringsloven og persondataregler – alt, du skal vide om muligheder og faldgruber.

Dato og sted

09. maj 2023
København K

Varighed

09:00-16:30

Pris

4.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder med markedsføring i en virksomhed eller organisation. Du kan også være virksomhedsjurist, advokat eller dommer, og du ønsker en praktisk tilgang til området. 

Du kan deltage uanset din uddannelsesmæssige baggrund.

 

På kurset lærer du at:

  • vurdere, hvor grænserne går, så du undgår at udsætte virksomheden for risici, dårlig medieomtale og bøder
  • håndtere spamreglerne og cookiereglerne
  • bruge miljø- og klimaanprisninger og undgå greenwashing 
  • undgå faldgruber som sammenlignende reklame, vildledning og skjult reklame
  • bruge kundeoplysninger i henhold til persondataforordningen
  • navigere i den digitale verden og udnytte digitale muligheder og samtidig være opmærksom på mulige digitale krænkelser.
 

Kursets indhold

På kurset får du viden om og redskaber til at udnytte mulighederne og styre uden om faldgruber, når du udarbejder markedsføringskampagner eller på anden vis beskæftiger dig med marketing. Du får et godt kendskab til reglerne i den nye markedsføringslov. Og persondataforordningen med dens markant forhøjede bøder må du ikke overse.

 

  • Dagens opbygning

    Alt, du har brug for at vide om markedsføringsjura

    9. maj 2023, kl. 9.00 - 16.30

    Med udgangspunkt i forskellige former for markedsføring får du gode råd, når vi gennemgår de former for markedsføring, som typisk giver anledning til spørgsmål i praksis ved tilrettelæggelse og gennemførelse af markedsføringskampagner.

    Dagen giver dig indblik i:

    • den nye bødemodel i markedsføringsloven, som har mange lighedstræk med GDPR-bødemodellen
    • nye regler i markedsføringsloven om gennemsigtighed ved onlinetransaktioner
    • Forbrugerombudsmandens kvikguide om grøn markedsføring/greenwashing
    • hvad er ’god markedsføringsskik’ og ’god erhvervsskik’?
    • hvad er status på nye regler i ePrivacyforordningen?
    • hvilke tilfældegrupper er mest typiske, hvad angår vildledning, og hvad gælder særligt i forhold til markedsføring af fx besparelsesudsagn/prismarkedsføring samt miljøudsagn og greenwashing? 
    • hvad bør du være opmærksom på med hensyn til skjult reklame fx brug af bloggere, influencere, sociale medier og apps?
    • hvornår må du henvende dig til nogen pr. mail eller telefon i markedsføringsøjemed (permission marketing)? Hvordan skal du formulere en samtykketekst?
    • hvordan må du bruge personoplysninger som led i markedsføring? Hvilke særlige forpligtelser gælder ifølge persondataforordningen?
    • hvilke muligheder har du for at kommunikere sammenligning af produkter/tjenesteydelser? 
    • hvad må du (ikke) frit anvende fra internettet? Hvad gælder i forhold til YouTube?
    • hvad skal du være opmærksom på, når du markedsfører præmiekonkurrencer og andre salgsfremmende tiltag?
    • hvad er din risiko ved en konkret kampagne, og hvilke sanktioner kan du møde? Hvad er Forbrugerombudsmandens rolle, og hvordan håndterer du henvendelser fra Forbrugerombudsmanden? 
    • hvornår skal du særligt være opmærksom på de forpligtelser, der følger af forbrugeraftaleloven?
     
    Læs mindre

Hvem underviser?

Heidi Højmark Helveg

Heidi Højmark Helveg
Advokat, CO:PLAY LAW

Heidi er praktiker og solid ekspert i markedsførings-, persondata- og medieret. Hun var på den baggrund medlem af markedsføringslovsudvalget, som har udarbejdet den gældende markedsføringslov. Heidi har undervist i en lang årrække for bl.a. DI og Dansk Energi.

Kursets form

Kurset er baseret på gennemgang af praktiske eksempler og cases, så du får et grundigt indblik i grænserne for lovlig/ulovlig markedsføring.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Covid-19-forholdsregler på kurser 

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne. 

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 39 tidligere deltageres tilfredshed.

Fremragende oplægsholder. Blændende formidler. Fagligt utrolig skarp, hvor jeg blev meget klogere på ret og pligt i forhold til markedsføringsjura. Meget morsom også - alt i alt en rigtig god oplevelse - også for en ikke-jurist.
Hanne Legaard, Vicerektor, HF & VUC Klar S/I

Super godt og professionelt kursus.
Marie Louise Armgaard, Adjunkt, Copenhagen Business Academy

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    5.600 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 9. maj 2023 kl. 9.00 - 16.30
  • Kursets referencenr.
  • 37226
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    9. april 2023 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    9. april 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Karin Rasmussen

    Karin Rasmussen
    Kursusansvarlig
    kir@djoef.dk
    33 95 98 33

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle