Arrangement

Magtkampen i Mellemøsten

Hvem har magten i Mellemøsten? Foreningen 'International Debat' inviterer til paneldebat om de interne magtrelationer i Mellemøsten, med eksperter med hver deres nedslag i Saudi Arabien, Iran og Tyrkiet. I debatten forsøger vi at belyse de interne alliancer og opridse konfliktlinjer i regionen samt hvordan de udtrykkes politisk og via handel og konflikter.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Konfliktlinjer og magtbalance i Mellemøsten italesættes ofte ud fra et USA/Rusland-perspektiv. Men i denne debat ønsker vi at gå i dybden med Saudi Arabien, Iran og Tyrkiet og blive klogere på deres egne selvforståelser og baggrunden for deres ageren og magtpositioner.

Vi ønsker gennem arrangementet at tage pulsen på regionen netop nu med indspark fra tre eksperter med stor viden inden for hver deres land- og fagområde, for at få et indblik i aktørernes egne perspektiver og hvordan disse spiller både sammen og mod hinanden i praksis.

Arrangementet afholdes af ’International Debat’ på Institut for Statskundskab, KU. Alle er velkomne til en spændende aften i magtkampens tegn.

Program

Kl. 17.00 Ankomst og aftensmad
Kl. 17.15 Oplæg ved paneldeltagerne
Kl. 18.00 Debat og Q&A fra salen

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle